OL-guldvinderen Arisa Trew, 14 år. Foto: Ulrik Pedersen/Ritzau/Scanpix

14-årig skater vinder OL-guld – nu får hun en kæle-and

Et perfekt run kulminerede i en guldmedalje. Og nu skylder australske Arisa Trews forældre hende en kæle-and.

Med sin pink signatur-hjelm lavede 14-årige Arisa Trew bogstaveligt talt tricks til den helt store guldmedalje på skateramperne i Paris i aftes. Australieren kunne således kalde sig vinder af kvindernes skateboard park-disciplin.

Men ikke nok med at hendes fænomenale final run på 93.18 point har indbragt hende en historisk guldmedalje, så kan hun nu også se frem til at få en kæle-and. Det havde hendes forældre nemlig lovet hende, at hun måtte få, hvis hun vandt hele baduljen.

Og hvad skal anden så hedder? Goldie, naturligvis. Det fortæller den unge skater i et interview med australske 10Sport. Selvom hendes far oprindeligt var skeptisk over at tilføje en and til familien, er han naturligvis beyond stolt over sin datters præstation.

“We can’t believe it. It’s crazy, absolutely crazy,” siger han til The West Australien.

Med den dugfriske guldmedalje i hus, kan Arisa Trews tilmed kalde sig for den yngste australske guldvinder nogensinde. Selveste Tony Hawk, der som bekendt er en levende skateboard-legende, kalder hendes bedrift for ‘episk’.

Det er imidlertid ikke første gang, at teenageren har skrevet skate-historie. I maj var hun den første kvinde nogensinde til at lave en såkaldt ‘900’, der blandt andet indebærer to-en-halv rotationer i luften, og sidste år var hun som 13-årig ligeledes den første kvinde i historien til at lave en 720.

“Wake up and smell the cheese, judges!!” udbryder de målløse australske kommentarer da også, da de overværer Arisa Trews final run, hvor hun overhaler sin konkurrent, favoritten Cocona Hiraki fra Japan.

Se australierens sidste og bedste run på her.

LÆS OGSÅ

Footer graphics