Selvbevidstheden er stor I ‘Wise Guy: David Chase and The Sopranos’. Den dygtige dokumentarist Alex Gibney har instrueret og iscenesat interviewet med David Chase, skaberen af den ikoniske HBO-serie ‘The Sopranos’, i en kulisse, der minder om en fra serien.
Gibney og Chase sidder overfor hinanden, på samme måde som Tony Soprano (James Gandolfini) i The Sopranos sad overfor sin psykiater, doktor Jennifer Melfi (Lorraine Bracco).
Den sky serieskaber siger ret tidligt, at han troede, han skulle medvirke i en dokumentar om serien og ikke om sig selv. Men historien om ‘The Sopranos’ kan ikke fortælles uden at inddrage den italiensk-amerikanske instruktør og manuskriptforfatter.
David Chase baserede således Tony Sopranos’ mor, Livia (Nancy Marchand), og deres toksiske forhold på det, som han selv havde med sin mor. Derudover gik han selv i terapi i flere år, hvorfor han også har baseret karakteren doktor Melfi på sin egen psykiater. Melfi er i øvrigt Chases farmors pigenavn, så ‘The Sopranos’ er vitterligt en del af skaberens DNA.
‘Wise Guy: David Chase and The Sopranos’ er delt op i to afsnit à ca. 1 time og 15 minutter. Alternativet havde været én lang film, som flere af Alex Gibneys dokumentarer har været det, men lige præcis med den monumentale gangsterserie, giver det mening at dele den op.
Første del lægger ud med en fyldig præsentation af David Chase og især hans ophav og opvækst. Det er dét, som Gibney og andre interviewpersoner senere samler op på, og dermed trækkes der nogle fine strenge mellem virkeligheden og seriens mange spændende detaljer.
Og nej, Wise Guy er ikke kun for Sopranos-fans, men fungerer også perfekt som introduktion til dem, der ikke forstår, hvorfor serien er så hypet, som den er.
GUF FOR NØRDERNE
Udover samtalen mellem Alex Gibney og David Chase, hvor alt bliver endevendt, indeholder ‘Wise Guy’ et væld af hidtil usete bag-om-scenerne-optagelser fra ‘The Sopranos’ og spritnye interviews med flere af skuespillerne, herunder Edie Falco (Carmella), Lorraine Bracco (Melfi) og Michael Imperioli (Christopher).
Derudover hører vi også fra den daværende programchef hos HBO, Chris Albrecht, der gav grønt lys til serien, og manuskriptforfatterne Robin Green og Terrence Winter, som har masser af underholdende anekdoter om Chase.
For filmnørderne er der dog ingen tvivl om, at betragtningerne fra den ene af filmens to faste fotografer, Alik Sakharov, er guf.
Gibney krydsklipper mellem ham og David Chase, der fortæller om, hvad de blev inspireret af til forskellige scener. Duoen arbejdede sammen to gange i serien. På piloten og det omdiskuterede finaleafsnit.
Det kildrer herligt i en filmfeinschmecker, når de to hiver fat i perler som ‘Chinatown’ og Kubricks ‘Rumrejsen år 2001’ og forklarer, hvordan de drog inspiration derfra og inkorporerede dem i ‘The Sopranos’. Det er den slags nørdede detaljer, man altid har kunnet finde i serien. Enten i form af visuelle referencer, i musikken eller i replikkerne, hvor de meget popkulturelt bevidste karakterer altid havde en mening klar.
Hvilket netop var et af seriens helt store styrker. Selv om karaktererne måske ikke var alvidende, var de aldrig fuldstændig stupide. Måske med undtagelse af Ralph Cifaretto (Joe Pantoliano), den stjernepsykopat.
DEN DER SLUTNING
Selv om hovedrolleindehaver James Gandolfini ikke er blandt os længere, er hans tilstedeværelse ikke til at komme udenom. Han var Tony Soprano – og på sin vis en forlængelse af David Chase.
Et par gamle interviews med skuespilleren og interviewpersonernes historier om ham, som kærligt bliver kaldt Jim, gør, at det til tider er, som om han er der.
Optagelser fra Gandolfinis begravelse, hvor David Chase holdt en rørende mindetale, er et af de stærkeste øjeblikke i ‘Wise Guy’.
Vi kommer selvfølgelig også ind på slutningen på ‘The Sopranos’. Hvad betød den sorte skærm? Hvad skete der med Tony Soprano?
Spørgsmålene er næsten lige så mange, som der er tolkninger. Alle bliver spurgt, men enten ved folk ikke, hvad der skete, eller også vil de ikke sige det.
Chase og Sakharov fortæller begge, at de med den poetiske slutning har været med til at give serien et efterliv, der stadig er i gang. I modsætning til, hvis de havde lavet en definitiv slutning, som hurtigt ville have afsluttet samtalen.
Slutningen i ‘Breaking Bad’, hvor Walt (Bryan Cranston) ligger død og kigger op i kameraet, som langsomt hæver sig over ham, er et nærliggende eksempel på det sidste. For hvor meget taler man om slutningen på dén fremragende serie?
Men definitiv må ‘Wise Guy: David Chase and The Sopranos’ siges at være. Der er ikke brug for flere dokumentarer om serien, for her med 25-års jubilæet for premieren får vi al det bonusmateriale og den ekstra information, vi ikke har fået før.
Alex Gibney og David Chases samtale er fuld af energi. Intet er helligt, og hvad end tomme huller, serieskaberen efterlader, bliver de udfyldt af de andre interviews. Derfor er den to-afsnit korte dokumentar et must-see både for fans af serien, og for dem, der leder efter en endegyldig grund til komme i gang med en af de bedste og mest indflydelsesrige serier i moderne tid.
‘Wise Guy: David Chase and The Sopranos’ kan ses på max
LÆS OGSÅ