23-årige Sandor Hjarnø har cyklet hele vejen fra Danmark til Lissabon på sin ladcykel. På to måneder tilbagelagde han omkring 4.200 kilometer helt alene ned gennem Europa.
Hele turen forevigede han med daglige vlogs, som han delte på sin Instagramprofil. Små, korte videoer, som egentlig bare var tiltænkt hans familie og venner, men som hurtigt fik et vidt og bredt publikum.
Det endte med både at være den bedste og den hårdeste rejse, han nogensinde har været på.
Og så var det en rejse, han i første omgang besluttede sig for at tage på, efter en oplevelse, der på mange måder vendte hele hans liv på hovedet.
Et wake-up call
Tanken om en cykeltur havde rumsteret længe, fortæller Sandor Hjarnø.
– Jeg havde set mange folk på sociale medier tage afsted på længere cykelrejser. Det var ret inspirerende, og selvom jeg egentlig ikke havde noget erfaring med at cykle, fik jeg også lyst til at tage på sådan en længere tur.
Men beslutningen blev for alvor truffet et år, hvor meget ramlede. Han kom ikke ind på sit studie, og kort efter blev han alvorligt syg og sendt i udredning for kræft. Med det fulgte en lang og hård måned, som heldigvis endte med, at Sandor Hjarnø fandt ud af, at han ikke var syg.
Alligevel undgik han ikke, at oplevelsen og forskrækkelsen satte sine spor.
– Det var virkelig voldsomt, det hele. Selvom det sikkert lyder helt kliché, så var det et form for wake-up call. Jeg fik det lidt sådan: Så fuck det hele, siger han.
Det gjorde han så. Sagde fuck det hele, sagde sit arbejde op og brugte sin opsparing på en ny cykel. Og så tog han afsted.
Gråd og hjælp fra fremmede
Ruten fandt han på bikepacking.com. Den såkaldte European Divide Trail strækker sig fra Nordkap mod Sydeuropa og regnes for den længste sammenhængende grusrute gennem Europa.
– Jeg gik efter en rute, hvor jeg skulle køre mest muligt i naturen. Og så lavede jeg bare ruten til min egen, det vil sige jeg startede i Danmark og sluttede i Lissabon.
Det med at sove udenfor endte også med at være noget af det bedste ved turen, fortæller han.
– Lige inden jeg nåede Portugal, havde jeg en uge i det sydlige Spanien, hvor der ikke var nogen campingpladser. Det var wild camping hver aften, og jeg var omgivet af så meget smuk natur – olivenmarker, bjerge og skov. Jeg var helt alene, men det var virkelig magisk at være i stilheden derude.
Selvom det at rejse alene var en vigtig del af turen, var det også noget af det, som gjorde den krævende. Rejsen var ofte fysisk hård, nogle gange kunne det tage flere timer at cykle op af et bjerg, undervejs tog han også et styrt og generelt var det bare svært, altid at skulle klare forhindringer helt alene.
Indimellem blev det så hårdt, at Sandor Hjarnø fik nogle momentante sammenbrud. Og det var vigtigt for ham også at vise den del af rejsen i sine vlogs.
– For at være helt ærlig, var jeg nervøs for, at det ville være lidt cringe at filme, mens jeg græd. Men jeg filmede jo alt fra turen, så det var på en måde naturligt også at filme den del. Da jeg første gang delte nogle af de her tunge følelser, fik jeg til gengæld bare så god respons. Det var virkelig overvældende.
Selvom Sandor Hjarnø syntes, det kunne være opslidende at være så meget alene, understreger han alligevel, at man jo sjældent faktisk er helt alene på sådan en tur. Det er svært at undgå at møde mennesker på vejen. Heldigvis.
En dag gik alt for eksempel galt.
Han havde cyklet for langt, havde hjemve og var ensom og blev nødt til at forlade et sovested om aftenen, fordi han følte sig utryg. Træt og uden overnatning fandt han til sidst en campingplads, hvor prisen var langt over hans budget. Men så endte han med at falde i snak med en mand, som efterfølgende talte med ejeren, og pludselig skulle Sandor Hjarnø slet ikke betale noget som helst. Han blev også inviteret med til aftensmad og fest, og en virkelig dårlig dag endte med at blive en af turens bedste.
Sådan var det faktisk ofte, forklarer han.
– Det der var så vildt og overraskende for mig var, at hver gang jeg blev ramt af de her psykiske knæk, blev jeg altid reddet på den ene eller anden måde af nogle af de venlige, fremmede mennesker, jeg stødte på, på vejen.
Og det er også noget af det vigtigste, han tager med fra sin tur: Hvor mange søde, hjælpsomme mennesker, der er derude.
Cykeldrømme
Da han overvejede, om det virkelig var det værd at cykle så langt gennem Europa uden synderlig cykelerfaring, var det faktisk hans far, der endte med at overbevise ham.
– Han talte det enormt meget op. Jeg tror måske, det er hans store drøm selv at have taget den her tur, fortæller han.
Og det siger opmærksomheden på Instagram også noget om. At mange måske gemmer på en lille drøm om deres eget cykeleventyr.
Til det svarer Sandor Hjarnø, at man selvfølgelig skal sætte sig ind i tingene og ikke udsætte sig selv for farlige situationer, men ellers skal man altså bare se at få tingene gjort.
– Hvis jeg skal give et råd til nogle, der ønsker at gøre noget lignende, er det faktisk rimelig simpelt: Bare start med nogle ture i Danmark. Danmark har enormt meget at byde på, og vi har virkelig mange shelterpladser. Tag på nogle mini-ture. Man behøver slet ikke tage til Spanien eller helt op i Norge for at finde de små eventyr.
Om det er en 4.200 km tur ned gennem Europa eller en tur til Isefjorden, er ikke så vigtigt.
– Nogen siger jo, at folk, der godt kan lide udeliv og at vandre og så videre, bare tager ud i naturen og sidder og spiser mad til en god udsigt. Det synes jeg også, at det er for mig. Eller det er i hvert fald noget af det, jeg nyder mest: at sidde og spise et måltid og være i naturen.
Sandor Hjarnø har lært meget om sig selv på sin tur. Om sin fysik og om sin psyke, og hvad det vil sige at være helt alene.
Ville han gøre det hele igen?
– Uden tvivl.
