Han laver feminine retter, men jargonen er beskidt ude i køkkenet. Kok Eric Vildgaard fra Restaurant Jordnær, som for nylig blev tildelt hele to Michelinstjerner, er dagens gæst hos Tue og Tony. Eric Vildgaards krop tæller i alt 16 tatoveringer. Blandt andet “HATE” på knoerne – en tatovering hans ven ikke gad lave på ham. Men efter Eric truede ham med en springkniv, trådte en mexicansk gæstetatovør til. Han lovede at lave tatoveringen, hvis Eric ville give ham springkniven i bytte.
‘Under nålen’ med stjernekok Eric Vildgaard: “Det næste jeg skal have tatoveret, er alle mine børns navne. Er det røvsygt?”
Stjernekokken Eric Vildgaard fortæller om tatoveringer, springknive og saucer i fjerde episode af ‘Under nålen’.
Kultur
En del af serien:
Under nålen
Tribal, kærestens navn, Amagerpladen, biohazard, den klassiske 'Mor' på overarmen – kært blæk har mange udtryk. Der findes utallige tatoveringer. Der er de flotte og dem, man fik lavet i en brandert. Dem der betyder allermest og dem vi fortryder, at vi nogensinde fik lavet.
De nytatoverede Tue Blædel og Tony Scott er nu endelig 'kommet med i hulen', og i podcasten ‘Under nålen’ taler de med en lang række interessante danskere om deres tatoveringer og historierne bag deres blæk.