I dette afsnit ringer værterne, Kerstine og Lin, til døgnafsnittet på Psykiatrisk Center i Ballerup. Her er 21-årige Josefine Kleis Olsen indlagt for sin anoreksi, og taler om, hvordan det er at stå midt i spiseforstyrrelsen.
Hun fortæller om den stærke ambivalens mellem gerne, at ville være rask, men samtidig ikke har lyst til at slippe sygdommen.
Josefine fortæller også om en skemalagt hverdag med skarp kontrol og regler for alt. Vægtøgning belønnes med større frihed, hvorimod efterladte brødskorper og vægttab kvitteres med en bod.
De taler alle tre om, hvordan spiseforstyrrelsen bliver et værktøj til at håndtere svære følelser eller store forandringer i livet. Kerstine og Josefine beskriver, hvor svært det er at give helt slip på anoreksien, fordi den knytter sig til identiten. Omvendt følte Lin, at bulimien blev udtryk for hendes indre kaos, som var forbundet med en dyb skam over sig selv og sygdommen.
Afsnittet er optaget før sommerferien, hvor Josefine er indlagt på døgnafsnittet. I dag er hun udskrevet, men hendes behandling fortsætter på dagshospitalet, som hun er på dagligt fra morgen til eftermiddag. Selvom det går fremad fylder spiseforstyrrelsen forsat meget, og hver dag er en kamp.
Podcasten er præsenteret i samarbejde med headspace, der er et gratis, anonymt rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. headspace har det særlige initiativ VærDig, hvor man kan få rådgivning om svære tanker inden for temaet krop, kost og motion.