Vorherre Bevares Podcast

Selv en præst kan blive misundelig i december

Fotos: Rita Kuhlmann

Selv en præst kan blive misundelig i december

Julen er en særlig højtid ikke mindst i den danske folkekirke. Der kommer mange nye ansigter til gudstjenesten, og derfor er juleprædiken også altid vigtig. I dette særlige juleafsnit af vores podcast ’Vorherre bevares’ vil de to præster Ane og Jens fortælle, hvad de gør sig af overvejelser om deres store tale. Og hvordan man sagtens kan føle misundelse – også som præst – under hjerternes fest.

Livsstil En del af serien:

Vorherre bevares

De to præster Jens og Ane står midt i livets suppedas. Nogle gange føles det, som om de har jogget i spinaten helt til op til knæene. Andre gange synes de selv, at det kører så meget for dem, at det er, som om de kan gå på vandet - og så i næste øjeblik opdager de det uforståelige dyb under dem.

Og hen over det hele svæver Guds ånd. Og Ånden ånder dem i nakken, så hårene rejser sig og gør dem opmærksomme på, hvad troen giver dem.

I Vorherre bevares snakker de om livet mellem tro og tvivl, kærlighed og utilstrækkelighed, magt og afmagt, selvfedhed og fald og opstandelse og alt derimellem.

Det burde være en tid, der bringer det bedste op i os. Der er masser af gaver, mad og fester, men for mange er julen også noget andet. Det kan være en sorg over dem, der ikke er der mere, eller man kan føle misundelse over, at andre måske er lidt bedre til at hygge igennem.

Det sidste indrømmer Ane Øland Bækgaard, sognepræst i Ishøj, sker for hende. Det fortæller hun i denne julespecial af ’Vorherre bevares’, hvor hun er vært sammen med sognepræst Jens Fogh.

”Mange har en tradition med at julebage, hvor der er julemusik i baggrunden, glassur på kinderne, og alle er glade. Og jeg gad godt, at det var mig. Jeg ville gerne kunne give det videre til mine børn. Men jeg hader det. Jeg bliver så stresset hver gang, der er mel ud over det hele, og det bliver aldrig vellykket.”

Når hun kan se, det lykkes for andre, fylder det hende med misundelse, fortæller hun. I sådan en grad, at det skygger for den juleglæde, der også er. Hun har ellers fortalt sig selv, at hun ikke ville føle sådan, men det er sådan med negative følelser, at de ikke nødvendigvis forsvinder, hvis de bliver trængt i baggrunden.

Derfor fortæller hun det nu åbent. Og det har skabt en forandring.

”Det, at jeg nu siger det højt, gør, at det er ude i verden, og at det dermed er blevet mere virkeligt. Det er sådan her, jeg faktisk også er. Misundelse er en del af min december. Og i min accept af det er misundelsen faktisk blevet mindre.”

Det handler ikke kun om misundelse i dette afsnit. Det handler også om juleprædiken. Den måske vigtigste tale på året, for det er her, kirkerne er fulde, og man kan nå en stor målgruppe. Jens Fogh tager altid udgangspunkt i den aktuelle tekst i biblen, og her hæfter han sig i år ved, at det er hyrderne, der får et tegn fra en engel om, at der er født en kongesøn.

”Hyrderne er på det tidspunkt en faggruppe, der er lavest i hierarkiet. Og tegnet er, at kongesønnen er født i en stald, hvilket er ret usædvanligt for en konge. Det er et mærkeligt paradoksalt tegn,” siger Jens Fogh, og Ane tilføjer.

”Ja, det er helt modsat af, hvad vi tror om konger. Og det er det, som er så fantastisk.”

De to værter løfter også sløret for deres yndlingsjulesange og salmer. Og som en ekstra bonus vil de vende jomfrufødslen. Noget, som mange har svært ved at tro på.   

Værter: Ane Øland Bækgaard og Jens Fogh

Producere: Emilie Westh Wold og Adam Emil Schønnemann Schierbeck

Redaktør: Emil Norsker

Footer graphics