’Rockhistorier’ spiller supersingler fra 1984: ”Dengang ville vi omvende folk til den gode smag. Vi var nok en pain in the ass”

Eller vælg, hvor du vil lytte
The Eurythmics i 1986. Foto: Alan Davidson/Shutterstock

’Rockhistorier’ spiller supersingler fra 1984: ”Dengang ville vi omvende folk til den gode smag. Vi var nok en pain in the ass”

Eller vælg, hvor du vil lytte

’Rockhistorier’ rejser 40 år tilbage i tiden, når Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard afspiller singler, som de selv lyttede til i året 1984. Der huskes tilbage på obskure mixtapes, hitlister og brandgode koncerter.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Rockhistorier dykker i denne episode ned i året 1984. Værterne har endnu en gang sat et benspænd for sig selv, denne gang i form af tre dogmer: 

1) Sangene skal være udgivet som singler, 2) det skal være musik, de selv lyttede til, da det udkom og 3) så må sangene ikke før være spillet i podcasten. 

Episoden er spækket med gode numre, for som det viser sig, var 1984 et ret fantastisk musikår. I hvert fald uden for Danmarks grænser. Ifølge de to værter var året nemlig ikke det bedste for dansk musik, hvorfor kun en enkelt dansk sang har sneget sig med i episoden i form af Elisabeths ’Tågedage’. 

Til gengæld kommer vi bredt omkring i resten af verden med singler, der spænder fra svenske Wilmer X’s ’Kör dej död’ til brasilianske Marina Limas ’Fullgás’. En single, Klaus Lynggaard selv blev besat af, da han for første gang hørte den på et mixtape. Og det er ikke kun på landkortet sangene breder sig ud; også genremæssigt bevæger de sig vidt omkring. 

Fra indbegrebet af 80’er indie-rock i form af The Smiths’ ’Heaven Knows I’m Miserable Now’ til den mere rolige ’Smooth Operator’ af Sade. Episoden afrundes med Tina Turners kæmpe hit ’Private Dancer’, der angiveligt skulle rumme verdens næstværste guitarsolo.

“Vi var en pain in the ass”

Når Henrik og Klaus husker tilbage på 80’erne, mindes de ’de gode gamle dage’. Men i årene op til 1984, forventede de i højere grad, at året ville blive ”et skræmmende fremtidsscenarie”, selvfølgelig på grund af George Orwells bog. 

Heldigvis bød 1984 hverken på Big Brother eller tankepoliti, til gengæld kunne man være (u)heldig at støde på musikpolitiet. En titel, de to værter bar med stolthed: 

”Dengang var vi jo meget på at omvende folk til den gode smag. Det brugte vi meget krudt på, og jeg tror nogle gange, folk tænkte ’kan jeg gå nu?’. Vi har spillet plader for folk og kigget intenst på, om de nu hørte dem på den rigtige måde. Vi var faktisk nok en pain in the ass. Men det endte jo med vi fik vores egen podcast på den konto, så noget godt kom der ud af det”. 

Playliste:

Eurythmics: ”Here Comes the Rain Again” 

Wilmer X: “Kör dej död”

Echo & the Bunnymen: ”The Killing Moon”

Propaganda: “Dr. Mabuse (A Paranoid Fantasy)” 

New Order: “Thieves Like Us”

Les Rita Mitsouko: “Marcia Baïla”

R.E.M. ”So. Central Rain (I’m Sorry)” 

Lloyd Cole and the Commotions: “Perfect Skin”

Everything but the Girl: “Each and Every One” 

David Sylvian: “Red Guitar” 

The Smiths: ”Heaven Knows I’m Miserable Now”

The Chills: “Pink Frost”

Marina Lima: ”Fullgás”

Prince & The Revolution: “Let’s Go Crazy”

This Mortal Coil: “Kangaroo”

Depeche Mode: “Master and Servant”

Sade: “Smooth Operator”

Elisabeth: ”Tågedage”

Prefab Sprout: ”When Love Breaks Down”

Tina Turner: “Private Dancer – Single Edit”

Footer graphics