‘Rockhistorier’: Selma Judith anbefaler sine yndlingsnumre

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’: Selma Judith anbefaler sine yndlingsnumre

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne episode af Rockhistorier besøger den danske harpenist, sanger og komponist Selma Judith studiet. Hun giver sit bud på sange, som har defineret hendes liv og musikalske univers.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

I Selma Judiths kompositioner flettes elementer fra jazz, r’n’b, avantgarde og klassisk musik sammen i temperamentsfulde og kompromisløse ballader. Genremæssigt sætter kun fantasien grænser for den unge debutant.

Båret af en lyst til at bryde med forventninger og den hype, som hun oplevede efter singlen ‘Kind of Lonely’ fra 2018, blev debutalbummet ’Getting Angry, Baby’ skabt. Pladen udkom i sensommeren 2021 og fik stor ros fra danske anmeldere. Personligt hjalp albummet hende ud af en krise over ikke at kunne leve op til egne og omgivelsernes forventninger.

“Jeg følte et behov for at bryde ud af nogle lænker, da jeg skulle lave mit debutalbum, folk er så glade for at sætte mennesker ned i kasser, og der var den her hype omkring mig, som jeg følte jeg skulle leve op til hele tiden,” fortæller Selma Judith om sit debutalbum, der har fået sin titel efter en replik i teaterstykket ‘Who’s Afraid of Virginia Woolf?’.

’Jeg tror der er rigtig mange negative følelser, som ligger bag rigtig mange sange. Det er en måde, kunstneren har bearbejdet et eller andet på’, siger Klaus Lynggaard om den vrede, som Selma Judiths musik rummer.

I denne episode af ‘Rockhistorier’ har de to værter Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch besøg af Selma Judith, der har taget de numre med, som har formet hende som artist og menneske.

Selmas primære instrument er harpen, som hun betjener ligeså forskelligt, som hun bruger sin stemme og leger med musikgenrerne. Harpen opdagede hun som ung teenager, men fik beskeden fra ‘musikmiljøet’, at hun var for gammel til at have en klassisk karriere som harpenist. I dag går hun på konservatoriet, som den ene af to danske harpenister, en underviser og en elev.

‘Der er også nogle internationale studerende, som spiller harpe, men vi skal have flere harper i det danske musikmiljø!’, siger Selma Judith.

Selma Judith har medbragt en playliste med 22 numre, som kommenteres og diskuteres i programmet. Listen byder på kærlighed, hjertesorg og drama for alle pengene i form af blandt andet Tom Waits upolerede univers, Lykke Lis indie forvandling, den purunge WILLOW og Anthony & the Johnsons smukke fortolkning af Beyonces  ‘Crazy in Love’.

Trackliste

Selma Judith: “Some Folklores” (2021)

Flume featuring Kučka: “Numb & Getting Colder” (2016)

Banks: “Better” (2015)

serpentwithfeet: “four ethers” (2016)

Tom Waits: “Tango till They’re Sore” (1985)

Wings: “Arrow Through Me” (1979)

COSIMA: “Close to You (Moonlighting)” (2019)

WILLOW: “Wait a Minute!” (2015)

Lykke Li: sex money feelings die (2018)

FKJ featuring (((O))): “Vibin’ Out” (2017)

Babyshambles: “There She Goes” (2007)

Soap&Skin: “Me and the Devil” (2013)

The White Stripes: “In the Cold, Cold Night” (2003)

Emilie Nicolas: “Oh Love” (2020)

The Strokes: “Whatever Happened?” (2003)

Anthony & the Johnsons: “Crazy in Love” (2009, B-side to “Aeon”, n/c)

Sabrina Claudio: “Unravel Me” (2017)

Naomi Sharon: “Hills” (2021)

Muni Long: “Hrs and Hrs” (2021)

Summer Walker featuring Ari Lennox: “Unloyal” (2021)

Patty Griffin: “Fly” – Live (2003)

Selma Judith featuring Palle Mikkelborg & Helen Davies: ”Nature Boy” (2021)

Støt Rockhistorier

Rockhistorier har lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics