Bassist, sangskriver og kunstmaler er blot nogle af de ting, som Knud Odde er kendt for. Han var i 1977 med til at danne Sort Sol, der dengang hed Sods, og han har netop udgivet sit første soloalbum, hvor han for første gang har kastet sig over det danske sprog. Selvom det har været en stor udfordring at skrive sange på dansk for den 67-årige musiker, har det været en måde for ham at komme lidt væk fra Sort Sols univers.
”Det engelske sprog lærer du senere, så du leger mere med det, mens det andet er som at smage på sin egen gift,” siger Knud Odde.
Det har i særdeleshed været bands og sangere med særprægede stemmer som David Bowie, Spids Nøgenhat og Dr. John, der har betydet meget for Knud Odde igennem tiden, hvilket også afspejles på playlisten. Derudover har han en nyfunden respekt, for musikere der skriver sange på dansk.
”Nu debutterer jeg jo selv som en, der skriver tekster på dansk, så er der lige nogle stykker, jeg synes, jeg burde tage hatten af for,” siger Knud Odde.
En musikalsk kunstmaler
Udover at være musiker debuterede Knud Odde som kuntmaler i 1982, og her har han brugt den Californiske anti-beatles gruppe ’The Pyramids’ som motiv i flere af sine værker, så selvfølgelig er et af deres numre en del af dette afsnits playliste.
”De lod sig skalleklippe alle fire, de ser enormt fede ud, og jeg er helt vild med dem. Jeg har brugt flere af dem som motiver i mine malerier, det er bare guf,” fortæller Knud Odde.
Knud Odde tager os igennem et par musikalske timer, hvor han blandt andet fortæller om sin store begejstring for deep southern soul, og om hvordan han før interenettets tid havde en forkærlighed for at opstøve obskure singler. Han har valgt alle numrene til afsnittes playliste under de meget varme sensommer-dage her i auugst, og det kan høres.
”Det var hedebølge, da jeg skulle lave listen, så jeg tænkte: Jamen, vi skal have noget surfmusik og noget reggae fra nogle af de varme lande, lige til at give en lille brise i det hele,” siger han.
Playlisten strækker sig over alt fra instrumental surf til melodica-raggae, som Steen Jørgensen introducerede Knud Odde til, ligesom flere instrumentale numre pryder playlisten.
Men som altid, når der er gæster i studiet, har de to værter, Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard, hver valgt et nummer fra gæstens karriere, og i dette tilfælde fra Knud Oddes debutalbum ”Stejftog i hjemegnen”.
Spilleliste
Knud Odde: ”Sommernat i Nyhavn” (2022)
Mary Wells: “You Beat Me to the Punch” (1962)
The Pyramids: “Penetration” (1963)
Melvis and his Gentlemen: “Exodus” (1967)
Augustus Pablo: “East of River Nile” (1971)
David Bowie: “Soul Love” (1972)
Can: “Future Days” (1973)
Carpenters: “This Masquerade” (1973)
Dr John: “Such a Night” (1973)
Patti Smith: “Elegie” (1975)
Television: “Elevation” (1977)
The Mermen: “The Goodbye” (1989)
The Stone Roses: “Fools Gold” (1989)
Love Shop: “Copenhagen Dreaming” (1997)
Spids Nøgenhat: “Lolland Falster” (2013)
Peter Sommer: “Bittersød natskygge” (2018)
BlackieBlueBird: “What Time Is It?” (2020)
Knud Odde: “Det knaldhårde mørke” (2022)
Støt Rockhistorier
De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.