’Rockhistorier’ om Bowie i 1970’erne: ”Vi mener jo, det er musikhistoriens peak”

Foto: Mary Evans Picture Library/Studio Canal Archive Collection - Digitised From Transparency/Ritzau Scanpix

’Rockhistorier’ om Bowie i 1970’erne: ”Vi mener jo, det er musikhistoriens peak”

Begejstringen er svær at skjule hos værterne Klaus Lynggaard og Henrik Quietsch i dagens afsnit af Rockhistorier. De har nemlig samlet en perlerække af numre og historier fra en af deres absolutte yndlingskunstere, David Bowie, i hans storhedstid. Men det skal ikke være alt for nemt, så værterne har selvfølgelig givet sig selv et interessant benspænd.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

– Det er jo ligesom at vælge mellem sine børn, når det kommer til Bowie plader, lyder det indledningsvis fra Henrik Queitsch.

David Bowie, som næppe behøver nogen introduktion, forkælede gang på gang sine fans i 70’erne med ikoniske plader som ’Hunky Dory’, ’Ziggy Stardust’, ’Diamond Dogs’ og ’Heroes’. Og blandt disse dedikerede fans finder vi værtsduoen Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. 

– Han var fuldkommen viklet ind i vores eget liv. Hver gang der kom en ny plade tænkte vi: ”Hvad har han nu fundet på?” fortæller Klaus Lynggaard, inden vi hører den forsigtige intro til nummeret ’After all’. 

Ikke bare en ‘Best of Bowie

– Det har taget os 264 episoder at nå frem til noget af det, vi mener er musikhistoriens peak, siger Henrik Queitsch. 

Og som fast lytter af ’Rockhistorier’ kan man måske undre sig over, hvorfor det har taget værterne så lang tid at dykke ned i netop dette årti. Men ifølge Henrik Queitsch er der en god grund:

– Det har nok været for oplagt. Vi er ikke interesseret i at lave en ’Best of Bowie’. 

Af den grund har de givet sig selv det benspænd, at de ikke må vælge sange, der er udkommet som singler. Det er altså udelukkende de såkaldte ’deep cuts’, der indgår i dagens episode. 

– Men det er stadigvæk blevet en fremragende spilleliste, siger Klaus Lynggaard. 

Støt Rockhistorier

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Playlisten:

”After All” (1970)

“Oh! You Pretty Things” (1971)

“The Bewlay Brothers” (1971)

“Five Years” (1972) 

“Moonage Daydream” (1972)

“Aladdin Sane” (1973) 

“Cracked Actor” (1973)

“Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing: Reprise” (1974)

“We Are the Dead” (1974)

“Win” (1975)

“Station to Station” (1976)

“Wild Is the Wind” (1976)

“Breaking Glass” (1977)

“Always Crashing in the Same Car” (1977)

“Art Decade” (1977)

“Sons of the Silent Age” (1977)

“Neuköln” (1977)

“Look Back in Anger” (1979)

“It’s No Game (Pt. 1)” (1980) 

“Teenage Wildlife” (1980)

Find mere om
Footer graphics