Rockhistorier: Brian Jones løftede The Rolling Stones i 60’erne, men endte som et problem

Foto: Dezo Hoffman/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Rockhistorier: Brian Jones løftede The Rolling Stones i 60’erne, men endte som et problem

I denne ombæring af Rockhistorier rettes fokus mod The Rolling Stones i 1960erne, hvor de leverede lyd til ungdomsoprøret med en stribe rockklassikere, der stadig brænder igennem. Og i gruppens korte, intense psykedeliske periode i 1966-67 var det om nogen Brian Jones, der grundet sin evne til at håndtere et utal af instrumenter gav sangene deres særpræg.

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

I sommer blev Mick Jagger firs! Og her i december 2023 er det Keith Richards tur – hvem skulle nu have troet det? Havde han levet, var guitaristen og multiinstrumentalisten Brian Jones blevet firs allerede i 2022, men han bød altså verden ret farvel i 1969, blot 27 år gammel. Han var medstifter og i starten leder af legendariske The Rolling Stones, men usømmelig omgang med narko og alkohol førte ham på vildspor.

De færreste forventede sig det helt store af The Rolling Stones, da bandet debuterede i sommeren 1963 med en hæderlig up tempo coverversion af idolet Chuck Berrys ‘Come On’. De fem unge mænd – som udover Jagger, Richards og Jones talte bassist Bill Wyman og trommeslager Charlie Watts – tilhørte en eksklusiv klike af unge mænd i London, som var besat af den elektriske amerikanske blues, som den især spilledes i Chicago.

Kvintetten lagde ud som et overvejende coverband, der forsøgte at eftergøre tidens store blues- og soulnavne, men opmuntret af manageren Andrew Loog Oldham begyndte Jagger og Richards med succes at skrive sange. Med numre som ‘The Last Time’, ’19th Nervous Breakdown’ og ‘(I Can’t Get No) Satisfaction’ opnåede gruppen i 1965 verdensomspændende succes.

Med den mere eksperimenterende lp ‘Aftermath i 1966 foldede Brian Jones’ talenter sig for alvor ud. Han trakterede ud over guitar, klaver og mundharpe ubesværet cembalo, mellotron, marimba, vibrafon, dulcimer, blokfløjte, saxofon og sitar, hvad der satte markant præg på gruppens lyd. Lyriske popperler som ‘Lady Jane’ og ‘Ruby Tuesday’ løftedes af hans input, ligesom han bidrog med perfekte klange til psykedeliske klassikere som ‘Paint It Black’, ‘We Love You’ og ‘2000 Light Years from Home’.

I 1967 begyndte tabloidpressen og politiet at interessere sig for gruppens brug af euforiserende stoffer, og Jagger, Richards og Jones kom i både fængsel og karambolage med myndighederne, hvad der fyldte godt i medielandskabet. Brian Jones indtag af alkohol og narko eskalererede efterfølgende i sådan en grad, at han blev en hæmsko for bandet.

Det hjalp ikke på sagen, at Keith Richards under en tur til Marokko i marts 1967 overtog hans kæreste, den famøse Anita Pallenberg, mens Jones var en tur på hospitalet.

Hans bidrag til gruppens plader blev mindre og mindre, efter ‘Beggars Banquet’ i 1968 tog hans stofmisbrug i sådan en grad overhånd, at de andre fire fyrede ham i juni 1969.

En måned senere druknede Brian Jones i swimmingpoolen på sin gård i East Sussex.

Playliste:

Playliste:
“Come On” (Single, 1963)
“Not Fade Away” (Single, 1964)
“I’m a King Bee” (The Rolling Stones, 1964)
“Walking the Dog” (The Rolling Stones, 1964)
“Little Red Rooster” (Single, 1964)
“The Last Time” (Single, 1965)
“(I Can’t Get No) Satisfaction” (Single, 1965)
“Ride on, Baby” (Indspillet 1965; udsendt på Flowers, 1967)
“19th Nervous Breakdown” (Single, 1966)
“Under My Thumb” (Aftermath 1966)
“Lady Jane” (Aftermath,1966; B-side til
”Mothers Little Helper)
“Doncha Bother Me” (Aftermath 1966)
“Paint It Black” (Single 1966)
“Ruby Tuesday” (Single, 1967)
“Let’s Spend the Night Together” (Single, 1967)
“Yesterday’s Papers” (Between the Buttons, 1967)
“We Love You” (Single, 1967)
“Dandelion” (Single, 1967)
”2000 Light Years from Home” (Their Satanic Majesties Present, 1967; B-side til
“She’s a Rainbow”)
“Citadel” (Their Satanic Majesties Present, 1967)
“Street Fighting Man” (US-single, 1968; Beggars Banquet, 1968)
“No Expectations” (Beggars Banquet, 1968)
“Dear Doctor” (Beggars Banquet, 1968)
“You Got the Silver” (Let It Bleed, 1969)

Støt ‘Rockhistorier’

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Find mere om
Footer graphics