’Rockhistorier’ om Laura Nyro: Få kender hende, men englen i mørket fortjener at komme frem i lyset

Foto: Rita Kuhlmann

’Rockhistorier’ om Laura Nyro: Få kender hende, men englen i mørket fortjener at komme frem i lyset

I denne uges afsnit slår vi et kæmpe slag for den undervurderede sangerinde og sangskriver Laura Nyro, som toppede sin karriere i slutningen af 60’erne og i begyndelsen af 70’erne.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.


Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard dykker ned i, hvad de mener, er en række af mesterværker med albums som ’Eli and the Thirteenth Confession’, ’New York Tendaberry’ og ’More Than a New Discovery’ – som bør stå i et hvert hjem med respekt for sig selv.

”Hun er en musikernes musiker, fordi hun har mange fans blandt kollegaer som fx Elton John, Todd Rundgren og Paul Stanley fra KISS,” fortæller Klaus Lynggaard

Laura Nyro har efterladt et stort aftryk, og musikere som Ricky Lee Jones har udtalt, at hun har været en af hovedinspirationskilderne for hendes måde at komponere på. Det første nummer, vi skal høre fra Laura Nyro, er ’Stoned Soul Picnic’ som også er relativt ukendt i dag, men det fik alligevel en førsteplads på de amerikanske hitlister i 1968.

”Hendes kompositioner er enormt komplekse, hvilket er ret sjovt, når man tænker over, at hun jo ikke kunne læse musik. Det lyder, som om det er musik, der er skrevet ned på noder det her,” konstaterer Henrik Queitsch

Selvom Laura Nyros kompositioner var ekstremt komplekse og karakteriseret ved temposkift, nåede hun desværre aldrig rigtig at bryde gennem lydmuren med et hit selv. Hun var dog med til at lave en række hits, og i 1969 havde hun tre kompositioner i top-10. På playslisten finder vi fra 1969 ’Gibsom Street’, ’Time and Love’ og ’New York Tendaberry’.

Efter Laura Nyro blev diagnosticeret med cancer, lavede hun i samarbejde med Columbia Records et retrospektiv på to cd’er med materiale fra hendes år på pladeselskabet. Det hele ender desværre med, at Laura Nyro dør kun 49 år gammel i 1997, samme alder som hendes mor døde.

Støt ‘Rockhistorier’

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Tracklisten:

The Fifth Dimension: ”Stoned Soul Picnic” (1968)

“And When I Die” (Demo, 1966)

“Wedding Bell Blues” (1967)

“Stoney End” (1967)

“Sweet Blindness”(1968)

“Poverty Train” (1968)

“Eli’s Comin'” (1968)

“Gibsom Street” (1969)

“Time and Love” (1969)

“New York Tendaberry” (1969)

“Upstairs by a Chinese Lamp” (1970)

“When I Was a Freeport and You Were the Main Drag” (1970)

“Beads of Sweat” (1970)

“Save the Country” – Live Version (Fillmore East, 1971)

“I Am the Blues” (1976)

“Money” – Live Version (1977

“Mr. Blue (Song of Communications)” (1978)

“I’m So Proud/Dedicated to the One I Love” – Live (Lockport 1990)

“A Woman of the World” (1993)

“Don’t Hurt Child” (Indspillet 1994-95, udsendt 2001)

Find mere om
Footer graphics