I dag tager Carsten Holm og Sidsel Thomassen en snak med John Blicher Madsen, der er født og opvokset på Bornholm og er pr. 1. april er ny leder for koncertstedet Musikhuzet i Rønne. Han har også en fortid som booking-agent, og han fortæller om, hvad han kan bruge fra sit gamle arbejde i den nye stilling som leder af Musikhuzet. Men endnu vigtigere fortæller han om hvad Musikhuzet er for et sted, og hvilken rollen det spiller for koncert- og musiklivet på Bornholm.
Få også svarene på nogle af de ting, vi ved, du har ligget søvnløs over siden sidst:
Hvem har ringet til Neckbraekker? Hvad er hooliganrock? Er det federe at høre musik på et sprog, som man ikke fatter en brik af?
Der er som altid anbefalinger fra koncertsteder i hele landet, plus en anekdote om en tourmanager, som blev smidt af Faith No Mores bus et sted i 1990, og lidt historier om nogle af de oplevelser, som Carsten Holm har haft på Musikhuzet i sin tid.