‘Mythos’ om jagten på Eldorado: Den gyldne by, der drev mænd til vanvid

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

‘Mythos’ om jagten på Eldorado: Den gyldne by, der drev mænd til vanvid

Eller vælg, hvor du vil lytte

Eldorado er blevet synonym med et sted fyldt med guld og rigdom. Men hvor kommer myten egentlig fra? Og hvorfor var mennesker villige til at risikere alt for at finde en by, som måske slet ikke fandtes?

Kultur En del af serien:

Mythos

Hvilke historier binder os sammen som mennesker og hvorfor? I podcasten Mythos tager journalist Lauge Hendriksen og kulturhistoriker Sophus Helle favntag med alle de myter, som vi mennesker har fortalt hinanden i tusinder af år, og undersøger hvad et moderne menneske i en tiltagende kompleks verden kan lære af vores fælles historiefortællende arv.

Podcasten er et samarbejde mellem Heartbeats og Saga Egmont med støtte fra Carlsbergfondet.

 

Du har sikkert hørt om Eldorado. Den sagnomspundne by af guld er blevet en del af vores fælles forestilling om et sted med ufattelige rigdomme. Men historien bag myten er langt vildere, end man måske forestiller sig.

I dette afsnit tager Lauge Hendriksen og Sophus Helle tilbage til 1500-tallet, hvor spanske conquistadorer jagter rygterne om et gyldent rige dybt inde i Sydamerika. Senere bliver den engelske eventyrer Walter Raleigh så besat af fortællingen, at han sætter en enorm ekspedition i søen for at finde Eldorado.

– Det her er a man on a mission, siger Lauge Hendriksen om Raleigh, der trods advarsler og enorme udfordringer nægter at opgive sin jagt. Og måske er det netop det fascinerende ved ham: Han har næsten ingen beviser for, at Eldorado findes, men han tror på det alligevel.

Undervejs på rejsen op ad Orinoco-floden møder Raleigh og hans mænd en verden, europæerne knap nok kender, med tæt jungle, eksotiske dyr og livsfarlige krokodiller. Samtidig bliver jagten på Eldorado en del af en langt større og mørkere historie om mødet mellem Europa og Amerika.

For myten om Eldorado handler ikke kun om guld. Den handler også om menneskets trang til at tro på, at det utrolige findes lige om hjørnet – hvis bare man er villig til at lede længe nok.

Værter: Lauge Hendriksen og Sophus Helle
Tilrettelæggelse: Lauge Hendriksen og Sophus Helle
Klip og lyddesign: Anne Jeppesen
Musik: Frej Levin
Speak: Lars Mikkelsen og Line Jønsson
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Podcasten er tilgængelig på Heartbeats.dk og alle podcastplatforme. Den er støttet af Carlsbergfondet.

Footer graphics