‘Mythos’: Det her er gyser-versionen af Indiana Jones fra oldtidens Ægypten

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

‘Mythos’: Det her er gyser-versionen af Indiana Jones fra oldtidens Ægypten

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne episode af ‘Mythos’ tager Lauge Hendriksen og Sophus Helle os med ind i en af oldtidens mest oversete – og mest filmiske – fortællinger: historien om den ægyptiske prins Sedne Khamwese og jagten på en bog med guddommelige kræfter.

Samfund En del af serien:

Mythos

Hvilke historier binder os sammen som mennesker og hvorfor? I podcasten Mythos tager journalist Lauge Hendriksen og kulturhistoriker Sophus Helle favntag med alle de myter, som vi mennesker har fortalt hinanden i tusinder af år, og undersøger hvad et moderne menneske i en tiltagende kompleks verden kan lære af vores fælles historiefortællende arv.

Podcasten er et samarbejde mellem Heartbeats og Saga Egmont med støtte fra Carlsbergfondet.

 

Selv blandt forskere i oldtidslitteratur er historien næsten ukendt. Men det gør den ikke mindre dramatisk.

– For mig at se er det her spændingslitteratur i verdensklasse. Den har simpelthen det hele. Spøgelser, magi, body horror – og sex og fortvivlet forelskelse, fortæller Sophus Helle.

Dagens historie følger den ægyptiske prins Sedne Khamwese, en virkelig historisk skikkelse, som i eftertiden blev forvandlet til en slags mytisk troldmand og eventyrer. Besat af ønsket om magisk viden begiver han sig ned i en grav for at finde en bog skrevet af guden Thoth selv – en bog, der angiveligt kan give magt over både guder, mennesker og naturens kræfter.

Men i oldtidens Ægypten er viden aldrig gratis.

På sin rejse møder Sedne forbandede grave, levende besværgelser, gigantiske slanger og fortællinger fra de døde, der advarer ham mod at gå videre. Undervejs åbner episoden også døren til noget større, nemlig de ægyptiske forestillinger om efterlivet – og hvordan de måske har sat spor i de idéer, som senere kom til at præge den tidlige kristendom.

Det er en fortælling fuld af Hollywood-stof længe før Hollywood eksisterede – og et blik ind i en verden, hvor myter ikke bare forklarer livet, men også forsøger at kontrollere det.

Og selv om fortællingen er flere tusind år gammel, føles den overraskende moderne. Som Lauge Hendriksen konstaterer undervejs:

– Man kan næsten smage ørkensandet og støvet i munden i den her episode.

Lyt med, og bliv klogere på, hvorfor nogle af verdens ældste historier stadig føles som noget, der kunne være skrevet direkte til det store lærred.

Footer graphics