Hvad er world music eller verdensmusik egentlig? Giver genre-betegnelsen overhovedet mening? Vi starter denne nye sæson af ‘Musikkens Rødder’ med nogle helt centrale spørgsmål og ny musikalsk inspiration.
Sæsonens vært Jacob Bogh får hjælp af Torben Eik fra Tempi og Thomas Beyer og Evrim Citirikkaya fra Det Turkise Telt.
For alt musik er vel fra verden, så hvad dækker verdensmusik over, og hvad er det ikke? Hvordan er begrebet opstået? Det kan virke som en uoverskuelig stor genre at dykke ned i. Derfor har vært Jacob Bogh hevet nogle af de mest dedikerede eksperter og bookere i studiet. Til dagligt beskæftiger alle tre gæster sig med musikgenren og gør op med, hvad den står for. En genre som indeholder alt og intet. For er begrebet verdenmusik bare musik fra hele verden, musik fra den ikke vestlige verden eller hvordan definerer man det?
Vi lytter selvfølgelig også til nogle anbefalinger og favoritter fra gæsterne og får tips til, hvordan man går i gang med verdensmusik. Som Evrim og Thomas fra Det Turkise Telt så sigende siger i podcasten:
“Vi kan ikke komme for langt væk indenfor vores jordklode, i forhold til de musikalske traditioner der nu er, at stå på.”
Trackliste:
- Huun-Huur-Tu – Tuvan Internationale
- Blaqbonez – Shut Up
- Altin Gün – Goca Dünya
- 47 Soul – Gamar