E-Sport
Du har måske hørt om Astralis-drengenes sejre i spillet ‘Counter Strike’. Spilindustrien er blevet kæmpestor og indeholder svimlende pengesummer. Spil som ‘League of Legends’, ‘Fortnite’ og ‘FIFA’ har millioner af seere om ugen.

Men hvad du måske ikke ved, er, at sammenhængen mellem musik og e-sport har en speciel historie. Den strækker sig fra 70’ernes blip-blåp lyde til i dag, hvor de fineste symfoniorkestre spiller musik, der er komponeret til videospil.

Space Invaders
Det første skridt i spilmusikkens historie sker i 1978 med spillet ‘Space Invaders.’ Spillet er et af de mest populære spil i arkadehallerne på det tidspunkt. Her spiller man som et rumskib, der bliver mødt af frådende aliens. Bag de pixelerede aliens findes et primitivt lydunivers bestående af kun fire, faldende toner. Men selvom det er simpelt, har spiludviklerne alligevel gjort sig nogle nyskabende tanker. Tempoet på tonerne følger nemlig en gennemsnitlig spillers hjerterytme, og når de frådende aliens kommer tættere på, stiger tempoet.

Det gør noget fantastisk for spiloplevelsen. Det føles selvfølgelig endnu bedre at vinde, når man, udover aliens, også har kæmpet mod stressende musik. Samtidig var der også et økonomisk aspekt for spiludviklerne i deres brug af musik. Hvis de kunne stresse spilleren til at tabe, ville spillerne være mere tilbøjelige til at prøve igen. Det gav flere penge i arkademaskinen og musikken blev herefter en vigtig del i strategien for at påvirke spillerens psyke.

Super Mario
Et stort kompositorisk gennembrud for spilmusikken sker med udgivelsen af ‘Super Mario Bros’. Her bliver der skrevet seks forskellige kompositioner. Hver især passer til banernes forskellige niveauer. Altså er det et signifikant skridt fra ‘Space Invaders’ simple toner, til et univers, der nu er kunstnerisk udfordrende.

Kompositionerne er ifølge komponisten, Koji Kondo, inspireret af måden, spilleren bevæger Mario på i spillet, hvilket er en følge af det miljø, Mario er i. Så Kondo holder altså fast i filosofien fra ‘Space Invaders’ om at tilpasse sig spillerens situation, men tilføjer et ekstra lag af kompositorisk kunnen til spilmusikken.

Sonic The Hedgehog
I senfirserne sker der flere teknologiske udviklinger, som skaber nye muligheder for de komponister, der arbejder med computerspil. Med udgivelsen af Commodore Amigaen og Sega Mega Drive bliver de lydkort, der sidder i spillekonsollerne mere avancerede og har mere hukommelse. Dette gør, at man ikke behøver at begrænse sig på samme måde som før.

På Sega Mega Drive-konsollen har man optaget teknologien fra den kendte synthesizer Yamaha DX7, som i høj grad definerede lyden af 80’erne. Pludselig har computerspils-komponisterne adgang til de samme lyde, som der bruges i temaet til serien ‘Twin Peaks‘ af David Lynch, eller som firser-pop-gruppen ‘A-Ha’ bruger på det kendte nummer ‘Take On Me‘.

Da ‘Sonic The Hedgehog‘, Segas daværende flagskib, skal udkomme, hyrer man derfor J-pop stjernen Masato Nakamura til at skrive musikken. Nakamura vil væk fra blip-blåp-lydene og lader sig i stedet inspirere af firsernes popmusik.

På den måde åbner Nakamura op for, at spilmusikken bliver influeret af populærmusikken. Det skal vise sig at ske i endnu højere grad, som tiden skrider frem.

Tony Hawk’s Pro Skater
I 1999 sker den næste udvikling i spilmusikken. Nu har spillemaskinerne fået en hukommelse, der kan gengive lyd på kvalitetsniveau med CD’en. Skater-legenden Tony Hawk får på dette tidspunkt sit eget videospil. Til det licenserer spilproducenten en række pop-punk-hits, som bliver til ikoniske soundtracks på drengeværelser verden over. Musikken indebar numre fra bands som bl.a. ‘Rage Against The Machine‘, ‘The Dead Kennedy‘ og ‘Primus‘. Det starter en æra for spilmusikken, hvor det at få sin musik med i spil bliver noget, der kan ændre karriere for mange artister.

Således kæmper mange nye bands om at komme med i spil som ‘FIFA‘ og ‘Grand Theft Auto‘, mens spil som ‘Guitar Hero‘ skaber nye publikummer til ældre rockbands.

Orkestre i dag
Spil i dag bliver udviklet på samme måde som film. Der er manuskriptforfattere, redaktører, animatorer, lyddesignere og komponister, der laver storladne kompositioner. I 2017 var fire ud af de top 20 mest streamede soundtracks på Spotify fra spil. Spilmusik har vundet Grammyer og symfoniorkestre fylder koncertsale verden over, når de afholder aftener med spilmusik. Og det giver mening.

For hvor man bruger halvanden time med en film og dens musik, så bruger man ofte helt op til 60 timer på et spil, før det er gennemført. På den måde oplever man musikken igen og igen.

Danmark
Også i Danmark bidrager vi med spilmusik på den helt store, internationale scene. Den danske komponist Martin Stig Andersen udmærker sig i spilindustrien, hvor han har lavet musik til store titler som ‘Tomb Raider‘ og ‘Wolfenstein-serien‘. Han har vundet adskillige priser for sine stemningsopbyggende lydlandskaber og innovative måder at finde på musik, der bidrager til spillenes storyline.

Den færøske sangerinde Eivør har også gjort sig bemærket på den internationale spilscene. Hun har nemlig bidraget med flere sange til spillet ‘God Of War‘. Sammen med et orkester på 50 strengeinstrumenter, 17 messingblæsere, seks træblæsere og 22 islandske korsangere, skaber Eivør et imponerende stemningsfyldt univers til det dramatiske spil.