112 For Venskaber

‘112 For Venskaber’: Må jeg have en holdning til mine venners kæreste?

Foto: Rita Kuhlmann

‘112 For Venskaber’: Må jeg have en holdning til mine venners kæreste?

Har man pligt til at fortælle sine veninder, at man synes, at deres kæreste er helt ude af deres liga? Det taler Maria Jencel og Ida-Sophia om i dagens afsnit.

Livsstil En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophias relation startede som et socialt eksperiment, og nu er de blevet gode venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i det rum, som nu er blevet et stærkt fælleskab blandt de to og jer, som lytter med.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

– Jeg vil gerne starte med, at vi svarer samtidig på det konkrete spørgsmål: Har jeg pligt til at udtrykke min holdning i forhold til hvem mine veninder dater? Ja eller nej, siger Ida-Sophia.

En lytter har skrevet ind, at kærester og flirts har været fast inventar i vennegruppen længe, men at de nu er kommet til et sted i livet, hvor lytteren føler, at de måske alle bør tænke over, hvem der er the-one. Dilemmaet går på, om det er ok at have en holdning til, hvem ens venner dater, og om man må udtrykke den?

Maria Jencel og Ida-Sophia tæller ned fra tre og siger “NEJ” i munden på hinanden.

– Jeg var faktisk i tvivl om du ville sige ja, siger Ida-Sophia.

– Jamen jeg var faktisk lidt i tvivl, men jeg svarede nej, fordi jeg synes ikke, at man har pligt til det. Jeg synes du har pligt til at hjælpe, hvis de er en farlig situation, men én som er dårlig til at huske fødselsdage eller er irriterende, det har man ikke pligt til. Til gengæld synes jeg gerne man må have en holdning til det, siger Maria Jencel.

– Jeg er meget enig i det, du lige sagde. Om man har ret til? Hmmm både og. Hvis din veninde synes, at hun bliver behandlet godt nok, så ved jeg ikke hvor vigtigt det er, hvad du synes, siger Ida-Sophia.

I løbet af afsnittet når de to værter igennem mange aspekter af dette dilemma. Lyt med for at finde ud af, hvordan især Maria Jencel har handlet i lignende situationer.

Du kan altid skrive til 112forvenskaber@heartbeats.dk, hvis du har noget på hjerte eller spørgsmål til værterne.

Footer graphics