Er GEN Z dovne for at ønske en mindre arbejdsuge? Eller er de andre generationer misundelige?

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

Er GEN Z dovne for at ønske en mindre arbejdsuge? Eller er de andre generationer misundelige?

Eller vælg, hvor du vil lytte

Flere og flere unge ønsker at arbejde mindre. En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2025 viser, at 18 % flere af de 18-34-årige er gået på deltid sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2021.  Men er den unge generation doven, fordi de ønsker kortere og mere fleksible arbejdsdage? Eller har de ældre generationer måske bare…

Arbejdsliv En del af serien:

Hvad skal der ske med os

Ved du heller ikke, hvad der skal ske med dig? Så kom i godt selskab med tre mennesker midt i deres kvartlivskrise, der netop er fyret fra deres drømmejob og en smule bekymret for fremtiden.

Der bliver ledt efter et formål, et nyt job, en vej ud af hamsterhjulet, et karriereskift og en… hest? “Hvad skal der ske med os?” er en filterløs, opmuntrende og sjov podcast, hvor Sebastian Søndergaard, Sofie Sytnik og Simon Akselsen forsøger at finde ud af, hvad der skal ske med dem, verden omkring dem og deres podcast.

Det er hver onsdag i dit podcast-feed.

Værter: Sofie Sytnik, Sebastian Søndergaard
Vært (og producer!): Simon Akselsen
Lyddesign: Kaare Schou Nygård
Grafik: Olivia Frederikke Fryd

Flere og flere unge ønsker at arbejde mindre. En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2025 viser, at 18 % flere af de 18-34-årige er gået på deltid sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2021. 

Men er den unge generation doven, fordi de ønsker kortere og mere fleksible arbejdsdage? Eller har de ældre generationer måske bare ikke haft de samme muligheder for overhovedet at blive opmærksom på, at der er andre måder at gøre tingene på?

Simon Akselsen, vært på podcasten ”Hvad skal der ske med os?’, har en idé om, hvorfor dette skift i måden at tænke arbejdsliv er blevet mere mainstream med Gen Z’s indtog på arbejdsmarkedet:

– Vi har bare en generation, som har haft hele verden tilgængeligt i sin lomme og fået adgang til at se andre livsmåder. Derfor er man blevet meget opmærksom på, at man ikke behøver at gøre det på samme måde, siger han og uddyber:

– Så de har ligesom også bare haft muligheden for at kunne se andre veje, hvor tidligere generationers muligheder har været lidt mere snævre. Man har hørt, hvad ens far lavede, og hvad ens nabo lavede.

Podcastens anden vært, Sebastian Søndergaard, bakker op: 

– Det er nogle generationer, der er misundelige på, at vi har så mange valg.

Men er det unikt for de unge, at de vil have mere tid til deres interesser og samvær med deres nærmeste? Det tror Gen Z-repræsentanten Sofie Sytnik ikke.

– Nej, vi er jo klart ikke den eneste generation, der har lyst til at have mere tid med dem, vi elsker, og de ting, vi godt kan lide. Men der er et eller andet i vores generation, hvor vi måske har fået friheden og privilegiet til at kunne stille det spørgsmål og rent faktisk sætte det som et krav.

Ønsket om mere frihed møder politisk modstand

De borgere, unge som gamle, som ønsker et samfund, hvor vi arbejder mindre, skal dog nok ikke forvente hjælp fra politisk side lige foreløbigt. Den siddende regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen har i de her år rundt gentaget et budskab om, at vi i hvert fald ikke skal arbejde mindre (og måske endda gerne mere).

– Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det!

Sådan sagde Mette Frederiksen til et arrangement på Børsen i 2023. En holdning som hun uddybede på podcasten SLOTSHOLMEN i 2023:

Hvis tendensen til mere fritid, i stedet for arbejde, bliver større, så skal vi danskere kigge på hinanden med åbne øjne og sige, vil vi så bruge færre penge på sundhed, skole, klimaforandringer eller noget helt fjerde.

Ønsket om en kortere og mere fleksibel arbejdsuge trues af en velfærdsstat med endnu flere nedskæringer. På nuværende tidspunkt ser det altså ud til, at det er op til det enkelte at tilrettelægge et arbejdsliv, hvor “work/life balance” går op i en højere enhed.

Lyt med i denne uges afsnit af ‘Hvad skal der ske med os?’, hvor det helt store tema er “fremtidens arbejdsliv”. Derudover bliver der kigget nærmere på begrebet “millennial cringe” og så kommer podcasten også med et par undskyldninger.

Footer graphics