Drop den dyre bolig – slip ud af hamsterhjulet

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

Drop den dyre bolig – slip ud af hamsterhjulet

Eller vælg, hvor du vil lytte

Simons lejlighed i København steg med 750.000 kroner i værdi på bare to år. Nu vil han ud af byen.

Samfund En del af serien:

Hvad skal der ske med os

Ved du heller ikke, hvad der skal ske med dig? Så kom i godt selskab med tre mennesker midt i deres kvartlivskrise, der netop er fyret fra deres drømmejob og en smule bekymret for fremtiden.

Der bliver ledt efter et formål, et nyt job, en vej ud af hamsterhjulet, et karriereskift og en… hest? “Hvad skal der ske med os?” er en filterløs, opmuntrende og sjov podcast, hvor Sebastian Søndergaard, Sofie Sytnik og Simon Akselsen forsøger at finde ud af, hvad der skal ske med dem, verden omkring dem og deres podcast.

Det er hver onsdag i dit podcast-feed.

Værter: Sofie Sytnik, Sebastian Søndergaard
Vært (og producer!): Simon Akselsen
Lyddesign: Kaare Schou Nygård
Grafik: Olivia Frederikke Fryd

Drømmer du om at bryde ud af hamsterhjulet? Går du med en fantasi om at starte en ny uddannelse, tage en jordomrejse, skifte branche eller generelt bare bruge din dyrebare tid her på jorden på andet end arbejde?

Så er løsningen måske ret simpel – bosæt dig så billigt som muligt. 

For boligbyrden, altså hvor stor del af ens indkomst man bruger på boligudgifter, er stigende og ligger nu på et niveau som man så under finanskrisen i 2008. Dette gælder i endnu højere grad hovedstadsområdet, hvor boligbyrden ligger på mellem 63 og 70 %.

Sofie Sytnik valgte at gå en anden vej. Hun var træt af ikke at have et sted at bo og konstant rende ind i den høje økonomiske mur kaldet “det københavnske boligmarked”. I stedet valgte hun at bosætte sig i en billig kolonihave i udkanten af Storkøbenhavn, hvor hun så kunne bo billigt og have råd til at lave personlige projekter, læse bøger, starte på en ny uddannelse eller rejse. 

Simon Akselsen, den anden vært på ’Hvad skal der ske med os?’, er nu også i gang med at bryde ud af hamsterhjulet. Sammen med sin kone har de solgt deres lejlighed i Vanløse. På kun lidt over to år er lejligheden steget med 750.000 kroner, som de kan proppe skattefrit ned i lommen. 

Men i stedet for at købe en dyrere lejlighed i København med mere plads, har Simon og familien valgt at kigge ud af byen og finde et billigere hus, end hvad de fik for deres lejlighed. Dermed får de forsvindende lave bolig- og låneudgifter, da de kan bruge fortjenesten fra deres lejlighed til udbetalingen til et lille hus. 

I denne uges afsnit af ’Hvad skal der ske med os?’ er det helt store tema at bruge sin boligsituation til at gøre sig selv så økonomisk uafhængig som overhovedet muligt. Der kommer dog også en historie om en tur i Silvan samt en diskussion om, hvorvidt det er acceptabelt at spise, imens man optager podcast.

Find mere om
Footer graphics