I dag taler vært Ditte Giese med to, der også er syge, nemlig journalist og forfatter Arne Notkin, der har haft en aggressiv kræftsygdom og skrevet en bog om det. Og så kommer forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner, der har den autoimmune, kroniske sygdom MS.
“Hvis jeg skulle lade min tilværelse forpeste af usikkerheden, så ødelægger jeg jo, den gode tid jeg har,” siger Arne Notkin.
De tre taler om, hvad det vil sige at have truslen om død, sygdom og mistet førlighed hængende over hovedet – og at skulle sætte sig ind i sygdommen og kæmpe for den rette behandling. Så hvordan er det at være patient i det offentlige sygehusvæsen i Danmark?
“De læger, der er dygtigst fagligt, er dårligst didaktisk,” mener Sigurd Hartkorn Plaetner, der også mener, at bevidstheden om egen dødelighed tidligt i livet har givet ham et rigt liv og en god drivkraft.
Dette er andet afsnit (2:6). Producer: Rikke Collin