‘112 For Venskaber’ er tilbage efter sommerferien, og i anledning af at de studerende snart skal tilbage i klasserne, dykker de to værter ned i et dilemma direkte fra den mere sociale del universitetetslivet: vennegrupper på studiet. Fordi skal alle lukkes ind i vennegruppen, bare fordi de går i klassen?
Lytteren skriver, at en pige i klassen på universitetet gerne vil ind i hendes venindegruppe. Hun er sød og venlig, men det er bare ikke et match. De har prøvet at have hende med, men det virker forkert, og de savner at have mere private samtaler med hinanden i gruppen. So what to do? Her er Ida-Sophia og Maria Jencel en smule uenige omkring, hvad det bedste er at gøre.
“Nogen gange skal man bare være ‘the bigger person’. Jeg har skammet mig over de tidspunkter i mit liv, hvor jeg ikke greb nogen, der stod alene, og når jeg så har gjort det, så føler jeg en stolthed over at gøre det rigtige – selv mange år efter efter kan jeg gå og være glad for det,” siger Maria Jencel.
Ansvarlig for fællesskabet
Ida-Sophia er lidt mere skeptisk, fordi skal vi som voksne individer tvinges til at være sammen med mennesker, som vi ikke sådan rigtig kan lide at være sammen med, bare fordi det er synd for dem?
“Jeg ville føle det var en smule kunstigt, og jeg ville blive ‘delusional’ omkring hele situationen, og lige pludselig så skal hun med til min fødselsdag, og så eskalere det bare, men jeg vil jo gerne hjælpe,” fortæller Ida-Sophia.
“Det er måske faktisk måske det sværeste dilemma, vi nogensinde har haft i podcastens historie,” siger Ida-Sophia.
Selvom det er svært, så er konklusionen dog, at vi kommer længst med at være der for vores medmennesker, og nogen gange bliver man lykkeligere af at tage lidt ansvar for fælleskabet.
Lyt til afsnittet for at få hele svaret på dilemmaet, og hør også om, hvilke husregler der ville være, hvis de to værter skulle skulle bo sammen – og om Maria får overtalt Ida-Sophia til at melde sig ind i en fagforening og en A-Kasse.
Har du et venskabsdilemma, som du gerne vil have, at vi vender i podcasten, så skriv en mail til os på 112forvenskaber@heartbeats.dk
Ny sponsor
‘112 for venskaber’ har også fået en ny sponsor. Det er DM og MA – som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. resten af din studietid (uanset din alder).
A-kassen MA er gratis i 5 år af din studietid, så længe du er under 30 år.
Hvis du signer op gennem dette link, får du 500 kroner til studiebøger. Udover at det er helt gratis.
Synes du også det kan være svært med det sociale på studiet? Så overvej at deltag i en af DM og MA’s Sund Snak arrangementer, læs mere her: https://dm.dk/studerende/raad-og-svar/studieliv/studietrivsel/sund-snak/