I 1994 indsættes Nelson Mandelas som Præsident i Sydafrika, ’Friends’ får TV-premiere, og nyheden om Kurt Cobains selvmord ryster musikverdenen. Men samtidig er der en overflod af mesterlig musik, når britiske Blur og Oasis viser musikalske muskler, Jeff Buckley udsender sit eneste album, og Nas skaber HipHop-historie med ’Illmatic’. Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard tager dig igennem deres favoritter fra en periode fyldt med ren rock’n’roll og gode koncerter på dansk grund.

”Det ved man jo ikke altid, når man sidder i et år, men når man så kigger tilbage på det, så viser det sig, at 1994 var et ret gyldent år,” fortæller Henrik Queitsch. Og selvom musikken selvfølgelig også fungerede dengang, så har tiden været med til at sætte sit præg på dens status. 

Jeff Buckleys tidlige død, Oasis-brødrenes tumultariske forhold og Johnny Cashs uendelige diskografi har alt sammen været med til at mytologisere musikken og stedfaste den i historiebøgerne. For Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard har personlige koncertoplevelser i ’94 med både Beck, Portishead og Soundgarden også sikret dem en plads i både deres hjerter og på 1994-playlisten.

Britisk dominans
Musikken i Rockhistoriers 1994-rundtur har rødder i alt fra Seattle til Stokholm, men at året også var særdeles gavnligt for det engelske marked viser repræsentationen af britiske bands. Årtiet bød på det ene store album efter det andet med engelske afsendere, men også de store personligheder voksede ud af bandnavnets skygge og blev stjerner i egen ret. Damon Albarn fra Blur, Jarvis Cocker fra Pulp og så ikke mindst Gallagher-brødrene, der sørgerede for, at det aldrig var kedeligt hverken på eller af scenen.

“De hadede hinanden fra starten. De kom op og slås fysisk under interviews og sagde frygtelige ting. Liam er jo stadigvæk top underholdende. Og Noel er faktisk en meget begavet mand,” fortæller Klaus Lynggaard og giver sit bud på den simple opskrift, der gjorder, at det fungerede så godt.

”Det her var ren, uforfalsket 100% rock’n’roll, og ikke en skidt andet, men det var godt.”

Selvom den britiske 90’er-bølge fylder meget i denne episode af ’Rockhistorier’, så er der dog også blevet plads til en enkelt dansk sang. C.V. Jørgensen, som tidligere har fået en hel episode dediceret til hans diskografi, udkommer i 1994 med det legendariske album ’Sjælland’. Herpå finder man nummeret ’Floraforbi’, som for Henrik Queitsch indkapsler hans musikalske univers, ”Der er både det der med fred i sindet og stå i sin have og ryge en smøg og hilse på naboen, og samtidig er der også alt det forfærdelige, der sker ude i verden. Altså, herrens mark, den ligner en ørken, ikke? Okay, velkommen til”

Playliste:

Underworld: ”Cowgirl” (Dubnobasswithmyheadman)

Blur: ”London Loves” (Parklife)

Beck: “Loser” (Mellow Gold)

Nas: “The World Is Yours” (Illmatic)

Nick Cave & the Bad Seeds: “Do You Love Me?” (Let Love In)

Pulp: “Acrylic Afternoons” (His’n’Hers)

Stina Nordenstam: “Crime” (And She Closed Her Eyes) 

Hole: “Jennifer’s Body” (Live Through This)

Johnny Cash: “The Beast in Me” (American Recordings)

Beastie Boys: “Root Down” (Ill Communication)

Portishead: “Glory Box” (Dummy)

Stereolab: “Ping Pong” (Mars Audiac Qunitet)

Jeff Buckley: “Lover, You Should’ve Come Over” (Grace)

Mark Lanegan: “The Rivers Rise” (Whiskey for the Holy Ghost)

Oasis: “Rock’n’Roll Star” (Definitely Maybe) 

Lisa Germano: “Trouble” (Geek the Girl)

C.V. Jørgensen: “Florafobi” (Sjælland)

Soundgarden: ”Fell on Black Days” (Superunknown)

Massive Attack feat. Tracey Thorn: “Protection” (Protection)

22-Pistepirkko: “Coffee Girl” (Rumble City La La Land)