I denne episode af ‘112 For Venskaber’ fortsætter de to værter samtalen om, hvordan det er at blive ældre og svarer på flere af de spørgsmål og dilemmaer, som lytterne tumler med.
For hvordan håndterer man sorgen over aldrig at skulle bo hjemme hos sine forældre igen? Står man alene med ansvaret for sit sociale liv, når studietiden er slut? Og hvad gør man, når ens liv ikke ligner det, man havde forestillet sig – samtidig med, at det føles, som om alle andre er længere fremme?
Det er spørgsmål, som vækker genklang hos både Maria og Ida-Sophia.
– Jeg stod der sidst i 20’erne. Jeg var lige blevet forladt, var single, arbejdsløs og måtte flytte hjem til mine forældre med hjertesorg. Jeg tænkte bare: “Hvad er der dog sket? Har jeg ikke gjort alt det rigtige for at være et helt andet sted i livet lige nu?”, fortæller Maria Jencel.
– Jeg ville bare have kærlighed, børn og hus, og jeg kunne ikke sætte hak ved noget som helst, fortsætter hun.
Men selv, når man støder på en mur, fordi livet ser helt anderledes ud, end man havde planlagt, kan tingene ændre sig hurtigere, end man tror.
– Man skal ikke glemme, at det hele kan vende på en tallerken. Det gjorde det jo for os begge. Pludselig mødte vi manden, og så fulgte alt det andet hurtigt med, fortæller Ida-Sophia.
Lyt med, når Ida-Sophia og Maria Jencel deler deres egne erfaringer og giver deres bud på, hvordan man finder ro i, at livet sjældent udvikler sig som planlagt.
