I kølvandet på #MeToo-bevægelsen har der, forståeligt, været meget debat om og fokus på henholdsvis ofre og overgrebspersoner.
Men hvad med de pårørende? Dem, der står ved siden af og skal forholde sig til at se et menneske, de troede, de kendte, i et nyt lys? Og måske ligefrem også være nødt til at redefinere deres egen historie, så den passer ind i deres nye virkelighed.
Det – og de – er omdrejningspunktet for Pernille Fischer Christensens tankevækkende ’Vores løfte’, der handler om ægteparret Mikael og Maria (Lars Ranthe og Danica Curcic). De har været gift i 15 år, siden de mødte hinanden, da hun var en purung, lovende elitesvømmer, og han var hendes 15 år ældre svømmetræner.
Sammen har de en teenagedatter, Mo, og et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. Mikael er rykket videre i rækkerne og sidder nu højt på strå i Dansk Svømmeunion, mens Maria er blevet sportsjournalist på en større tv-station og netop har fået tilbud om at skrive en selvbiografi om sin tid som Danmarks største svømmestjerne.
Hvad er et løfte?
Men så rammer bomben! I form af en bog skrevet af en kvindelig forfatter, der begik selvmord inden bogens udgivelse. En fiktiv roman med et slet skjult virkeligt forlæg, der handler om et overgreb begået af en svømmetræner for længe siden. Pressen lægger lynhurtigt to og to sammen og får Mikael som facit.
Det får alvorlige konsekvenser. Ikke kun for hans karriere i Dansk Svømmeunion, men også for hendes. Pludselig er bogen sat på pause, og tv-stationen fritstiller hende. Alle har helt utroligt travlt med at vaske hænderne, inden de overhovedet har fået det mindste smuds på dem. Bare for en sikkerheds skyld.
Og uden det professionelle skjold at gemme sig bag står Mikael og Maria nøgne tilbage over for hinanden, mens shitstormen raser og søler deres kærlighed og alt det, Maria troede, hun vidste om deres fælles historie, til.
De gav hinanden et løfte om at leve sammen i medgang og modgang. Men hvor meget modgang kan man tage? Og gælder et løfte overhovedet, hvis det er indgået under falske forudsætninger?
Ingen lette svar
For selv om hun i lang tid prøver at stritte imod, må Maria gradvist erkende, at deres begyndelse ikke var hverken så romantisk eller rosenrød, som hun husker det.
Hun var ikke nødvendigvis den 15-årige, der ”vandt” prisen foran alle de andre forelskede svømmepiger. Måske var hun også et offer for en voksen mands upassende opmærksomhed. Og hvis det er sandheden om hendes liv og hendes ægteskab, kan hun så leve videre med ham i medgang og modgang?
Det er et alvorligt dilemma, Maria bliver stillet i. Og et interessant dilemma, fordi der ikke er nogen lette svar. Hvilket filmen heldigvis respekterer. Og lettere bliver det ikke af, at teenagedatteren Mo bliver smidt ind i ligningen.
En pige, der forguder sin far, og som nu pludselig bliver overfaldet af sine klassekammerater, der kalder ham et monster. Det gør hende forståeligt nok vred. På kammeraterne, men også på sin mor og far.
En vrede blandet med sorg og forvirring, som Maria har svært ved at håndtere, fordi det lige pludselig står lysende klart for hende, at hendes lille pige ikke er meget yngre, end hun selv var, da hun mødte Mikael.
Fortællingen på hovedet
Danica Curcic kaster sig helhjertet ind i den komplekse rolle som Maria, der har skjult sig bag så mange lag af følelsesmæssigt panser, at hun ikke længere kan mærke sig selv.
Og det kan vi til at starte med heller ikke. Hvem er hun egentlig? Det er hun – og vi – først ved at opdage nu. Sammen. Og vi følger med på den rutchebanetur, hun ufrivilligt er blevet sendt ud på.
Og så er der Mikael. Lars Ranthe har tidligere vist, at han er eminent til at spille dumme svin, senest – i øvrigt også over for Danica Curcic – i serien ’Reservatet’.
I ’Vores løfte’ undgår han dog at spille Mikael som skurk, men derimod som en mand, der helt oprigtigt er dybt forvirret over at være blevet fanget i en opførsel, han aldrig rigtigt har set som problematisk.
Heller ikke når den gik ud over hans egen hustru. Og det er langt mere effektivt end det dumme svin, der er så let at både hade og afskrive.
Der er mange tråde, emner og følelser, der flettes ud og ind af hinanden i ’Vores løfte’. Måske også lidt for mange. Og ens sympatier kastes hid og did.
Den eneste, man egentlig helhjertet kan heppe på, er Mo, fint spillet af Lily Schjoett-Wieth. Fordi hun er uden skyld. Hun er barnet.
Og er der noget, man aldrig bør være i tvivl om i denne kaotiske verden, ikke mindst når det gælder #MeToo og overgrebssager, så er det, at barnet altid er uden skyld.
Det er altid den voksnes ansvar.
Karakter: 🖤🖤🖤🖤
