Berlingskes nye kulturredaktør synes, flere burde kende til kombinationen af pomfritter og vaniljeis

– Det er ikke hver dag, man får tilbudt sit drømmejob.

Sådan lyder teksten under det nyeste Instagramopslag fra Christina Zemanova, der efter flere gode år i forlagsbranchen nu vender tilbage til et redaktionelt arbejde som kulturredaktør hos Berlingske.

Og begejstringen over den nye stilling er også tydelig at spore, da vi møder hende en eftermiddag til denne uges omgang af ‘Status’.

– At lave avis har altid haft en helt særlig plads hos mig. Rent journalistisk synes jeg ikke, der er super meget, der kan konkurrere med at være en del af en pulserende avisredaktion, hvor man er med til at skrive historien hver dag, fortæller hun.

Og så er det også noget helt særligt for Christina Zemanova at lande hos netop kulturredaktionen på Berlingske. Hun har nemlig fulgt den nøje, siden hun var spæd journalist.

– Det er virkelig nogle rutinerede mennesker, der sidder derinde i Pilestræde. Nu glæder jeg mig bare enormt meget til at lære dem at kende, og til at arbejde sammen med dem hver eneste dag.

Vi er selvsagt også begejstrede for at have hende med i vores faste statusinterview for at høre, hvad hun spiser mest, ser for tiden og gør, når ingen kigger. Læs også med for hendes guldgrube af anbefalinger til, hvor man spiser bedst i København.

Hvad er det første du læser hver morgen? 
En sms fra min kæreste, der skriver godmorgen. Og så nyhedsbreve fra The New York Times og Berlingske – og så et scan af de danske aviser for at tjekke, om verden er væltet igen i nat.

Hvad holder dig vågen om natten?
Ingenting. Jeg sover fra lyset slukker til vækkeuret ringer. Nogle gange også lidt længere – jeg er udpræget b-menneske og skal både tvinge mig selv i seng om aftenen og op igen om morgenen.

Hvad gør du for at finde ro? 
Grundlæggende er jeg ret rolig – der skal en del til for at hidse mig op, så jeg behøver ikke at lede efter den

Hvad er din største last? 
Jeg tænker normalt, at min største last er tøj, sko og tasker. Men de seneste tre dage har jeg fået to store pakker hjem fra italienske marskandisere, jeg elsker at finde glaslamper, gamle spejlrammer, vaser, krukker, skåle og store spejle med guld og krummelurer, så jeg har nok, ærligt, pænt mange laster.er.

Hvad spiser du, når ingen kigger?
Mine børns slik. Undskyld. 

Hvad spiser du rigtig tit? 
Kartoffelpizza. Chips. Salte ting, der knaser, er min yndlingsmad.

Hvad er din underlige besættelse lige nu? 
Jeg har altid haft en tendens til at grave mig ned i kaninhuller. For tiden er det Istanbuls historie og byudvikling, fordi jeg skal derned i efterårsferien og aldrig har været der før. Det virker som det mest farverige og fabelagtige sted. Men jeg er også i en dyb researchfase omkring badeværelsesfliser, fordi jeg skal lave nyt badeværelse, og FE-sagen, fordi det er så vildt, det, der er foregået, og der hele tiden dukker nye informationer op.

Hvad lytter du til for tiden?
Det er meget dansk for tiden, for mine børn styrer musikken hjemme hos os. Gilli, Artigeardit, Medina, Tessa, Annika, Aphaca. Jeg elsker i det hele taget koncerter og festivaler – jeg bliver i så godt humør, når festivalsæsonen går i gang.

Hvad ser du for tiden? 
Altid en håndfuld forskellige serier på én gang. ‘The Summer I turned Pretty’ og ‘Grey’s Anatomy’ og ‘We Were Liars’ med mine børn, og ellers ‘Severence’, ‘The Last of Us’, ‘The Bear’ og ‘Sirens’.

Hvilken ting gør dit liv lettere? 
Min nye elbil, fordi Københavns Kommune har gang i en effektiv chikane af alle med benzinbiler. Alle p-pladserne i mit område af indre Østerbro er nærmest til elbiler nu. Nu kan jeg få en plads, selv når jeg har hentet børn efter fodbold i Jægersborg kl. 20, men det efterlader alle benzinbilerne i cirkulation rundt om på vejene – spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt.

Hvem inspirerer dig indenfor dit felt? 
Der er mange dygtige journalister herhjemme, men Stephanie Surrugue og Lea Korsgaard især. Det bliver måske lidt skulderklappende, fordi det også er mine venner. Stephanie har altid formået at gøre selv det mest komplicerede stof tilgængeligt og endda underholdende, og Leas journalistiske tæft og energiske nytænkning er virkelig enestående.

Hvor får man det bedste måltid i København? 
Der er jo sindssygt mange gode spisesteder i København – vi er så heldige. Barabba i Store Kongensgade for pasta og naturvin, Slurp Ramen for hurtig og ekstrem lækker ramensuppe, Royal Garden for søndagsfrokost inklusiv peking and (vælg crispy duck’en fra kortet), Ambra for datenight, Pastis fordi det altid er en god idé, Levi for drinks udenfor om sommeren og italiensk-japansk-køkken er to yndlinge i ét, Admiralgade 26 fordi der ud over god mad og vin er så smukt indrettet og jeg kunne nok blive ved…

Hvor er dit yndlingssted i byen?
Jeg vinterbader i Helgoland, og det sted er smukkeste sted i byen. Badebroerne med de små huse i den karakteristiske grønblålige farve, vindmøllerne Øresundsbroen langt væk, flyene, der lægger an til landing, hav, hav, hav og farveskiftene alt efter, hvornår på dagen, man sidder inde i saunaen og kigger ud.

Hvad gør du for lidt? 
Jeg er ikke så god til arbejde i hjemmet, den der mental load mærker jeg ikke meget til, selvom jeg er den eneste voksne på matriklen. Jeg laver sjældent mad, jeg rydder ikke meget op, jeg gør klart for lidt rent. Jeg tror det var Lise Nørgaard, der sagde: ”Det koster penge at tjene penge” og det er virkelig rigtigt – man er nødt til at købe sig til hjælp, hvis man har travlt, så det har jeg tænkt mig at begynde på. 

Hvad er din favoritavis? 
Jeg begynder på Berlingske som kulturredaktør om lidt, så klart den.

Hvad er det bedste råd, du har fået? 
Når min mormor havde en skål æbler stående sit bord, spiste hun de æbler, der var ved at blive dårlige, først. Når hun nåede til de æbler, der var lækre og sprøde i begyndelsen, var de jo også blevet bløde, og på den måde fik hun aldrig gode æbler, kun mange middelmådige. Sådan var det for hendes generation, og det vilkår har jeg selvfølgelig fuld forståelse for. Men min mor sagde engang, at hun syntes, jeg skulle gøre det modsatte og spise de sprøde æbler først. Vi kan lave æblekage af de dårlige. Jeg synes, at livet er for kort til bløde æbler.

Hvor er dit happy place på internettet?
Synes faktisk ikke, at internettet er særligt happy. Jeg har det bedre i Word, hvor der er sort, hvidt og roligt. Og plads til tanker.

Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med? 
Jeg får aldrig taget nogen, jeg ved simpelthen ikke, hvad I andre bruger dem til? Ingen gider jo se mine billeder på telefonen, heller ikke mig selv. 

Hvad brugte du senest ChatGPT til?
At planlægge min efterårsferie.

Hvad er din skærmtid?
Jeg kommer ikke til at kigge – det er ikke alt her i verden, vi behøver at vide om os selv og hinanden.

Hvad ville du ønske flere mennesker kendte til? 
Glæden ved iskolde havbade. Pomfritter og vaniljeis sammen. Glæden ved at sige nej. Stilhedens magt, især i samtaler og interviews. Men jeg er hyperopmærksom på, hvor irriterende, det er, når man forsøger at pådutte andre sine lifehacks. Jeg prøver virkelig på at lade være med at give andre råd, som de ikke har bedt om.

Hvad er det sidste du gør hver dag?
Læser ti-tyve sider i en bog. Der ligger altid mindst tre på mit natbord, så jeg kan vælge efter humør. Lige nu er det ’Drømmetælling’ af Chimamanda Ngozi Adichie, ’Til sidst kommer det frem’ af Christian Jensen og Glenn Bechs ’Jeg er ikke færdig med dig’.