Man kan mærke, at det bliver en god sæson i år. Det er kort sagt nogle rigtig fine mennesker, som er med i ’Alene i vildmarken’.
Vi lægger ud på dag fire, og på dag otte bliver alle rørstrømske. Det er normal procedure.
Snart vil de mentalt svageste begynde at savne underlige ting hjemmefra. Svigerfædre og katte og sådan noget. Det er også helt normalt.
Speakeren spørger, hvem der holder ud, ”når vildmarksdrømmen bliver til virkelighed?” Og det er egentlig en ret poetisk måde at sige det på.
Ironisk nok er al magien ved at forsvinde oppe i Lapland. Vejrmæssigt er vi på vej ind i en klassisk lortesituation. Lige om lidt fryser søen til is, og så er alle fucked.
Men lad os se på det. Der skal deles procenter ud, og første mand i manegen er slet ikke til at skide, undskyld, skyde igennem.
Jersing: 80 %
Hvis ikke den anale fase stoppede omkring fire-årsalderen, ville jeg mene, at Jersing stod midt i den lige nu. Den mand elsker simpelthen lort.
Sidste gang stak han det i munden, og nu vil han lave afføring på landsdækkende tv.
”Skal i med?”, siger han. Og man frygter, man ikke har noget valg?
Jersing identificerer sig med en hund med hensyn til skidning, siger han, fordi betingelserne skal være ordentlige.
Vi lærer sailoren, som er en skidestilling, der ikke lader sig gengive med ord.
”Quick release,” siger han.
Han viser, at man også godt kan skide som en havfrue i fosterstilling, og det må jeg bare sige virker sygt i hovedet. Stop med det. Ikke fordi jeg er ekspert eller noget, men afføring bør kun foregå vertikalt. Aldrig horisontalt. Eller diagonalt, hvem end der så måtte have brug for at høre det.
Reglen må være, at man ikke skal trodse tyngdekraften, når man laver pølser.
Han fanger en gedde.
”JAAAAAA! HVOR ER DET VIGTIGT.”
Jersing mangler ikke testosteron. Han mangler muligvis bare et kvart kromosom.
Han slår sin fisk ihjel med karatehug. Ingen ved hvorfor. Det er fantastisk at se på.
Hvis han kunne knalde naturen, havde han gjort det. Der er noget liderligt over hans adfærd omkring gran og harpiks. Mindes ikke at have set noget lignende, siden Knaldperlen var på Rømø.
Der sker det, at han iklæder sig kranier og andre ting og forsøger at tale finsk.
”Jottelejsus,” siger han.
Det er fuldstændig gakket, men manden har så meget overskud og er på alle niveauer foran alle de andre deltagere lige nu. Prognosen er høj og stabil.
Jakob: 18 %
Det går ikke fremragende for den fynske fisker. Han fanger simpelthen ikke noget, og det er ikke godt for sådan en ung fyr, der lige er kommet ud af voksealderen.
”Quit is not an option,” siger han. Det er noget fra en film.
Han har ikke spist noget i tre dage, da han endelig fanger en aborre og siger ”wuhu.”
Hans problem er hans boligsituation, fordi der ikke er nogen.
”Jeg har prioriteret alt forkert.”
Resultatet er, at hans fingre er bundfrosne. Det duer slet ikke, og pludselig får han en bjælke i hovedet.
På magisk vis får han alligevel stablet noget sammen, han kan bo i. Det er virkelig en lettelse.
På dag syv får han lige sin egen ”spejlreaktion” i et grydelåg.
”Jeg er okay med det,” siger han. Good for you, tænker man, men derudover skal der virkelig til at ske noget i den her lejr. Ellers skal han køre på ren udholdenhed, og det er ikke en god taktik.
Bente: 70 %
Bodega-Bente har en ”vidunderstang” med, og måske er den faktisk lidt magisk. Faktum er, at hun fanger noget hele tiden.
Hendes bolig er kaotisk, men velfungerende.
”En lavvu med en tarp på, sån en er der bare niemand, der har set før,” forklarer hun.
Tænk, at man kan tale dansk på den måde. Det er fantastisk. Noget andet, ikk? Den der bæver hun har på hovedet – hvad sker der for den?
I det hele taget ved jeg ikke, hvad hun ligner efterhånden. Hun trådte ind i heksefasen lidt hurtigere, end vi er vant til i det her program.
Så kommer regnen og ødelægger den gode stemning.
”Alt er vådt. Jeg får vildmarksspat,” siger hun.
Bente får også problemer. Det sker i form af en vabel, som jeg synes, hun overreagerer temmelig kraftigt på.
Hun frygter, der er et DYR DERINDE?! Og det er jo en skræmmende tanke, men altså, det er ikke en normal tanke at få.
På den anden side er det ikke rart at få fnat oppe i Lapland, så måske er det fint, at hun er på den sikre side.
Bagefter vælger hun at drikke søvand, og man bliver bekymret over hendes manglende evne til at træffe kloge beslutninger mere end én gang i træk.
Det der er en klokkeklar lorteidé, som giver racerrøv.
Efterfølgende laver hun en fiskesuppe, der er så god, at hun græder lidt, og hun begynder at filosofere over at være alene.
”Det kræver nogle skills lige at snitte en gren og sån noget,” siger hun.
Bentes fordel er, at hun har det voldsjovt det meste af tiden. Nøglen til at vinde det her program er at nyde sit eget selskab, og så længe hendes vidunderstang hiver gedder i land, må vi være optimistiske på hendes vegne.
Askholm: 44 %
Det nytter ligesom ikke noget at være en skidegod tømrer, hvis man ikke får noget i skrutten. Det har min far altid sagt, og Askholm han er ganske vist en ferm skovhugger, men manden trænger seriøst til et par skiver Schulstad nu.
Så kommer nattefrosten, hvilket han konstaterer ved at røre ved sin fiskestang.
”Shit, den er kold for snitterne.”
Alt, hvad der kommer ud af den mands mund, er ekstremt fynsk.
Alt, hvad der kommer ind i den mands mund er… luft. Haps.
Lægen mener, at han skal fokusere mindre på at arbejde og mere på at skaffe noget mad.
Askholm spiser sin nødration, og det burde være bekymrende, det hele, men alligevel er han et godt sted. Han savner ingenting.
Set udefra er det store problem, at der ikke sker noget som helst. Manden har valgt en fastforrentet model til sit humør, og jeg er tvivl, om han faktisk har prøvet at have en følelse.
Alt kan stadig ske, men baseret på hans manglende indtag af føde falder forventningerne til ham en anelse.
John: 52 %
John har taget en sav med, som kun saver ”på tilbagetrækket,” og John mener, at det er en fordel.
Umiddelbart – og jeg er jo ikke bushcrafter, men alligevel – ville man tro, at det er lidt smartere at have en sav, der saver hele tiden.
Som for eksempel, og nu siger jeg bare noget vildt: EN ALMINDELIG SAV.
Jøsses, kan I huske, dengang det var sejt at have en cykel, som ikke havde en fodbremse?
Johns sav er bushcrafterens fixiebike.
Okay, men han vil så lave en vindtunnel nede i jorden til sit bål. Årsagen er, at hans tipi også er fyldt med røg, og han får kulilteforgiftning lige om lidt.
”Jeg elsker bushcraft,” siger han.
John, tro mig, det er vi udmærket klar over. Rolig nu.
Han ryger sin fisk og synes selv, hans tipi er ”et super hyggeligt sted.” Alene derfor tegner det hele også lidt bedre end i sidste uge.
Zenia: 9 %
Vi ser nu, at Zenia har en jagtbue med, og hun er fuldstændig klar på at nakke en hare eller en tjur, siger hun.
Hun øver sig på et træ, som er for frossent til, at pilen kan sidde fast.
”Der er kraftedeme frost på vandet osse.”
Senere kommer der en hare, men Zenia, som er outdoorspecialist, er for slap til at trække buen op. Det er en tragedie.
I stedet fanger hun en fisk og finder hun enebær, som hun spiser.
”Jeg har lavet meget snaps med enebær,” siger hun.
Hun fortæller også, at hun har taget et stykke kernelæder med, som er smart. Man kan tænde bål på det og ligge det på sit lår, forklarer hun.
”Det er sgu da bare for nice.”
Senere viser Zenia en tatovering på maven, som symboliserer, at hun har aborteret to gange.
Generelt er fornemmelsen, at hun famler temmelig meget i blinde med hensyn til sin egen overlevelse, og så slutter vi med en KÆMPE cliff hanger, da hun falder og får en bule i panden. Hun panikker, og det er meget spændende, det hele.
Charlotte: 9 %
Jeg ved ikke, hvorfor det har været tilbageholdt information, men det viser sig, at Charlotte er crossfitter. Og måske er det bare mig, men det er genialt. Folk, der går til crossfit, har en meget underlig selvtillid.
Det er utroligt. Bare fordi man kan kaste en tung bold op på en væg, tror man pludselig, man kan klare alt.
Charlotte kan ikke alt.
Hendes redningsvest eksploderer, mens hun er ude i vandet, og hun sidder fast i sit garn. Hun fanger praktisk talt sig selv. Det er lort.
Generelt taler hun, som om hun har et køkkenhaveprogram på DK4. Hun virker ekstremt træt hele tiden.
Senere meddeler hun, at hun er meget tilfreds med sin tipi.
”Ståhøjde og alt muligt,” siger hun.
Der sker dog det, at tipien er fyldt med røg. Hvis hun går derind, bliver hun til en spegepølse.
”Jeg kan ikke være derinde,” siger hun.
Heldigvis fanger hun en lang fisk, og det køber hende noget tid. Hun indrømmer dog, at hun allerede har overvejet at tage hjem. Derfor er hun i Lapland på lånt tid. Procenterne går ned.
