Mine forældre lærte mig i en meget tidlig alder, at man aldrig skal gå tilbage til en fuser. Dengang handlede det ganske bogstaveligt om fyrværkeri. Men senere i mit liv har det vist sig at være en nyttig leveregel i et væld af andre sammenhænge.
Herunder alt fra ekskærester til venner og pangel-produkter, der går i stykker efter fem minutter. Man køber ikke en billig foundation igen, når man først har fået udslæt af den. Ligesom man heller ikke køber kopi-Converse igen, når man har erfaret, at de går op i sømmene efter en gåtur på ti minutter.
Men nu er vi altså i Danmark gået tilbage til en gastronomisk fuser. Pizza Hut vender nemlig tilbage. Og det i rimelig stor stil. Den amerikanske fastfoodkæde åbner 23 ‘restauranter’ spredt ud over det meste af Danmark, og den drømmer om at blive ‘den største restaurant franchisetager på det europæiske marked’.
Det skriver Pizza Hut i en pressemeddelelse. Her skriver de ligeledes, at de gerne vil ‘accellerere væksten’. Bigger is better, må vi forstå.
Det virker unægteligt som et rimelig kapitalistisk og uhæderligt ambitionsniveau. Hvorfor ikke drømme om at lave den allerbedste pizza i Europa? Eller om udelukkende at bruge friske råvarer? At have en bæredygtig produktion?
Det vil til tid og evighed være mig en gåde, hvorfor discount og kvantitet kan få vores limbiske system til at bimle og bamle i en regulær glædesrus. Hvorfor hylder vi kæderne, der gør, at vi kan æde præcis den samme pizza i både Vejle og Købehavn?
Det, at Pizza Hut vender tilbage, indskriver sig desværre i en tendens til, at vi vælger kvantitet over kvalitet. For mig repræsenterer de om nogen ‘all you can eat’, æd, til du segner og bliv overmæt i ostefyldte skorper. Og det i en tid, hvor fedmeepidemien, der i øvrigt er i vækst, bliver kaldt ‘verdens største problem‘ af en dansk overlæge.
Temu, der forhandler Kina-produkter til håndører uden krav om kvalitetskontrol, er den andenmest populære webshop i Danmark. Selvom kritikken bliver ved med at regne ned over Temu, bliver webshoppen ved med at stige i popularitet.
Det er ellers 15 år siden, Pizza Hut lukkede og slukkede deres sidste restauranter, der var fulde af ‘stuffed Crust’ og ‘all you can eat’-buffeter, i Danmark. Og hvorfor var det nu egentlig, de gjorde det? Det forlød, at økonomien ‘ikke var holdbar’. Angiveligt var det blandt andet dyrt for dem at overholde de strengere danske fødevare- og sundhedsregulativer.
Vi må jo konkludere, at vi bare er vilde efter plastik og ‘deep pan’, der kan laves på 90 sekunder (som kæden tidligere har ytret, at den var i stand til). Men faktum er, at kæderne æder alle de små steder, der rent faktisk har en personlighed, atmosfære og nogle produkter af god kvalitet.
Det ville være fedt, hvis vi spurgte os selv: Har vi virkelig brug for, at pizzaens McDonald’s vender tilbage? For det virker ærlig talt ikke som en god idé for hverken kloden eller menneskeheden.
Faktisk er det alt det, som verden ikke har brug for.
LÆS OGSÅ
