Det handler om venskab i ’Platonic’. Ikke bare et hvilket som helst et af slagsen, men det mellem en mand og en kvinde, hvor der absolut ikke er den mindste skygge af amoriner imellem dem. En ellers fast bestanddel i komedieserier, der skildrer dette og lader det udvikle sig over i noget rom-com.
Og selvom der er romance i ’Platonic’, er det ikke mellem Sylvia (Rose Byrne) og Will (Seth Rogen). De er tidligere barndomsvenner, som efter lang tid uden kommunikation, genoptager venskabet som voksne.
Selvom man umiddelbart skulle tro, det ville betyde, at de var mere modne, er deres venskab af den slags, hvor det hurtigt bliver meget vildt og overdrevet, når de to kører hinanden op.
Når man er voksen – og som Sylvia, mor til tre – er det lidt anderledes ting, man kan slippe afsted med. Og omvendt, er det også nogle andre kaotiske situationer, man ender i.
Det starter egentligt godt i anden sæson.
Will har fundet kærligheden igen efter sin skilsmisse, og Sylvia har fundet sit kald som succesfuld festplanlægger.
Men Will er ikke helt glad i forholdet til sin forlovede Jenna (Rachel Rosenbloom). Er det frygt for at binde sig, eller er der noget dybere i vejen? Og hvor meget har Sylvia egentlig lyst til at involvere sig i den del af Wills liv, da det umiddelbart virker, som om han bevæger sig ned ad den samme vej som altid.
Det er oplægget til anden sæson af ’Platonic’, der overrasker ved at være endnu bedre end den første.
Formidabel kemi
Seth Rogen og Rose Byrne er formidable i serien.
Hver især, men især i scenerne sammen, er de fuldstændig uovertrufne. Deres komiske timing og sammenspil fik vi allerede slået fast med de to ’Neighbors’-film, som begge var instrueret af den ene af ’Platonic’-skaberne, Nicholas Stoller.
Udover at være dygtige skuespillere, føles det vitterligt også, som om Rogen og Byrne er rigtig gode venner i den virkelige verden. Så god er deres kemi i ’Platonic’, og det er dét, der er en af hovedgrundene til, at Apple TV+-serien er så seværdig, som den er.
Serien oser af californisk lækkerhed, uden at det bliver en kejtet turistvideo. Vi befinder os i det bedre borgerskab, og det afspejles også af huse i den bedre ende. Will og Jennas hus er for eksempel af den type, som alene må koste det halve af Strandvejens samlede værdi.
Men det er ikke, fordi Will og Sylvia er multimillionærer uden en fornuftig virkelighedsopfattelse. I starten af første sæson er hun hjemmegående husmor, indtil catering- og festplanlægningsforretningen tager fat. Will arbejder som manager i en bar-kæde, der er ejet af Jennas familie.
Et skrøbeligt økonomisk fundament, når man er i tvivl om, hvorvidt man egentlig har lyst til at gifte sig med chefens datter.
Endnu et pletskud
Manuskripterne fra serieskaberne Nicholas Stoller og Francesca Delbanco giver også plads til, at nogle af de mere perifere roller får udviklingsmuligheder.
Sylvias mand, Charlie (Luke Macfarlane), er en succesfuld advokat, men mangler et eller andet i sit liv. Den lille eksistentielle krise udfolder sig fint i baggrunden og bliver en gang imellem flettet ind i hovedhistorierne omkring Sylvia og Will.
Det er en god balance og et glimrende eksempel på, hvordan der bliver sprunget rundt i ’Platonic’-universet uden, at det fremstår forvirrende eller forjaget.
Seth Rogen er stille og roligt ved at udvikle sig til Apple TV+’s guldfugl på komedieseriefronten. Med ’The Studio’ tidligere i år, som allerede nu er en af topkandidaterne til årets serie, og nu anden sæson af ’Platonic’ har han og streamingtjenesten virkelig ramt plet i år.
Det handler om at stå i midten af livet og forsøge at holde fast i barndommens og ungdommens glæder, samtidig med at voksenlivets udfordringer gør, at tingene bare ikke kan være så simple, som de var engang. Ikke ligefrem ukendt territorium i serieland, men det er virkelig velgjort i ’Platonic’ og med tilpas megen uforudsigelighed til, at man bliver i tvivl om, hvor historien bevæger sig hen.
Én ting er dog sikkert: Kernen og den livgivende fremdrift i serien er centreret omkring venskabet mellem Sylvia og Will. En god og hudløst ærlig skildring, hvor der er masser af genkendelige op- og nedture. Mest det med at prøve at vedligeholde et venskab gennem flere år, når livet udenom også skal passes. Og det gør ’Platonic’ fremragende.
Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤
