Sikke dog en vild uge i ‘Gift ved første blik’. Vi er kommet ind i udskillelsesløbet, og det er tydeligt, hvem der kører med klatten, og hvem der hader deres liv.
Parrene er på getaway på en idyllisk herregård, hvor de skal grille og snakke om følelser.
Kvinderne snitter salat, og mændene laver en marinade til kød.
Pointen med det hele er, at de skal sidde i en halvcirkel, og psykolog-Trine skal “tjekke ind” med alle hver især.
Det er følelses-softporn. Og det er generelt meget tilfredsstillende at se på.
Jeg ved ikke med Dorthe dog. Hun ligner en, der har tyret sit ansigt ind i en væg. Nu er hun fuldstændig smadret. Det skyldes altsammen, at hun har fundet ud af, at Lasse bor i en losseplads med ufærdige bogprojekter fra det forrige årtusinde.
Det kommer vi til. Jeg skal også lige beklage, at dagens artikel udkommer med forsinkelse, men jeg har været på ferie.
Nu er den her til gengæld, og vi har også lige optaget podcast, så I kan lytte til ‘EJ EJ EJ!’, når I kører hjem fra arbejde. Det er genialt.
Godt. Vi skal igennem parrene og dele procenter ud.
Lasse og Dorthe: 30%
Deres krise handler om noget, der er sket indeni Dorthe, efter hun var hjemme og se Lasses bolig. Nu håber hun, hun kan finde sommerfuglene i maven “igen”.
Lasse glæder sig bare til at se sin kone.
– Dortski, siger han.
De er på to forskellige planeter og har ikke talt om, hvad der er gået galt. Det er en klassisk situation indenfor kategorien ‘dårlig stemning’.
Til parrunden meddeler Dorthe, at det handler om, at de går til verden på forskellige måder, når de samler skabe.
– På et tidspunkt tror jeg, jeg skal bede Lasse om at tage bukser på, siger hun.
Udenpå smiler hun, men indeni græder hendes sjæl over, at hun føler, hun er blevet gift med en mandebaby.
Det fucker Lasse helt op, og han går totalt i forsvarsposition.
– Jeg har lavet mad og stået for at lave pastaen og så videre, siger han.
Det sagde jeg også altid, da jeg var 13 og boede hjemme.
Dorthe siger, at hun ikke vil “umandige Lasse”, og hun er bange for, om Lasse kan finde ud af at købe et hus
– Det er helt derude, jeg er, siger hun
Alt i hende vil ud af situationen, og en alternativ tese vil være, at Lasses hjemmelavede pasta bare smager af børneorm. Ikke at jeg ved, hvordan de smager…
Anyway, det er en krise. En eksistentiel æggehørmer i et rum uden vinduer, og nu må de bare vente på at gassen fortager sig. Ingen ved hvordan, men de har brug for en håndsrækning fra skæbnen.
Jan og Tine: 15%
Det går også af pøller. Må man sige det? Sproget er lidt svulstigt i dag, men pointen er bare, at skovmands-Jan og Tine OGSÅ er inde i en dum gænge.
– Det kunne være fedt, hvis man havde haft en masse lækker sex, siger Tine.
– Men det har vi så ikke.
Jan er pt. mere intim med en medbragt Liverpool-pude, som er på størrelse med et fladskærms-tv.
Til parrunden skal han sige, hvad der er fint ved Tine.
– Hun er en hård banan, siger han.
Meget fint, Jan. Du er en virkelig en sveske. Måske har han for meget skygge i sine briller til at se kritikken. De changerer konstant. Må være meget forvirrende egentlig.
Jan synes også, at Tine er en “avis,” og det ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til.
Det er ikke en skøn metafor. Ingen kvinder vil sammenlignes med fallossymboler eller affilieres med dele af dagpressen.
– Hvis man bladrer, kommer der nogle annoncer indeni, synes han.
Alle seere skråler grædende ad deres fjernsyn, at Jan skal stoppe sig selv.
– Det provokerer mig, siger Tine.
Det kommer så frem, at noget af deres interne palaver stadig har rod i den hundelort, som blev lagt på Jans tæppe.
– Der var lort og tis og blod allevegne, siger Jan.
Nu ved jeg godt, at jeg nødigt skal snakke, men det er altså en overdrivelse. Sortsynet er kraftigt ovre hos Jan, og Tine skal virkelig udstå meget på nuværende tidspunkt. Hvordan kom det hertil? Prognosen daler drastisk.
Mette og Thomas: 80 %
Her i 40’erne går det simpelthen forrygende. Leopard-Mette og Thomas-Turtleneck. Man kan bare høre, at de er et godt par.
Men de har også haft en lille disput, fordi Thomas har været “mega presset” over eksperimentet.
Det er i hvert fald Mettes udlægning. Thomas har åbenbart ikke haft lyst til at smutte.
Det var “en lidt heftig konflikt,” synes han.
Minimumskravet til en “heftig konflikt” er normalt, at noget materielt bliver smadret.
Guldimund har engang skrevet en sang om at rive en karklud over, og den er faktisk meget god.
Mette får en orgasme til parrunden, da Thomas siger noget klogt om Jan og Tine.
– Vi er begge to tænkende mennesker, siger hun.
Thomas har da også fået en tænkende brille på, mere kan jeg ikke sige.
Under opstart af bål laver Thomas 4.000 rykkebevægelser i minuttet med højre hånd. Mette er meget imponeret, men det er faktisk en evne, alle mænd opbygger i 12-års alderen.
Flere ting peger nu i retningen af, at Thomas har været en aktiv ung knøs.
– Jeg er engang blevet udråbt som kongen af Svendborg, siger han.
– Hvor?, siger Amalie, der er fra Fyn.
– På Crazy Daisy, svarer Thomas.
Det er den slags information, der fortæller os, at Thomas gemmer på flere hemmeligheder, end vi aner. Mange af os venter spændt på, hvad der er i hans kælder, og det kan være afgørende for parrets fremtid.
Hvad nu, hvis det faktisk er en sexkælder med gynge og huller i væggene?
Hvis man kan høre Eurovision imens, er Mette måske ikke afvisende. Men det er jo en syg tanke, og der er ikke grund til at være fabulerende lige nu. Faktum er, at de rider på en dejlig romantisk sky, og alt tyder på, at de bliver sammen.
Otto og Amalie: 95 %
Årets power couple har det fantastisk og kan slet ikke holde fingrene fra hinanden. Hvad sker der? Hvad end de er på, så vil jeg ha’ noget af det.
“Du er sød, nej du er sød”-stemingen er intens, og vi kan ikke få nok.
Til parrunden fortæller Amalie noget sårbart om, at hun er bange for at blive ked af det. Otto bliver rørt. Alt er forbilledligt.
Ellers er der ikke så meget at sige. Otto åbner på et tidspunkt en øl med sin vielsesring.
– Det er jo derfor, man er blevet gift, siger han til de andre mænd.
Så finder Otto en guitar.
0,8 sekunder efter vil Mette gerne vide, om han “kan noget med Eurovision.”
Jeg siger ikke, det er psykotisk, men normalt er man ikke så besat af noget, medmindre man er diagnosticeret på en måde.
Der sker så det, at de skal lave parforholdstrekamp, som er arrangeret af en mand med skovmandsskjorte, en meget lys stemme og et udpint kompressor-horn.
De skal 1) samle et skab 2) lave bål 3) rejse sig op sammen.
Det sidste giver ingen mening. Hvem får nogensinde brug for den evne?
Her kommer det så frem, at Amalie og Otto aldrig kommer til at samle en kommode fra Ikea. De har 80 tommelfingre tilsammen, og Otto har så mange tømmermænd, at man kan lugte dem fra skærmen.
De er bogstavligt talt nogle kæmpe tabere, og Amalie synes, det er pinligt i forhold til de andre par.
– Hold kæft, hvor er det til grin. De står og krammer og alt muligt, siger hun.
Det er dog slet ikke vigtigt lige nu, hvor de placerer sig helt i front i dette sejlivede kærlighedseksperiment. Procenterne peaker, og vi hepper!
