The Smiths, der bestod af Morrissey, Johnny Marr, Mike Joyce og Andy Rourke nåede at indspille 74 sange, og ifølge Henrik Queitsch holder kvaliteten hele vejen igennem: 

”Bortset fra et par lidt overflødige cover-versioner, så er bundniveauet uhyggeligt højt. Jeg har siddet og lyttet hele kataloget igennem op til den her podcast, og der er altså ikke mange smuttere imellem.”.

Det har derfor ikke været helt let at udvælge dagens spilleliste, dog forsøger værterne endnu en gang at undgå at spille numre, der har været med i tidligere afsnit. Dette udelukker de mest populære sange som ’Heaven Knows I’m Miserable Now ’, men giver plads til nogle flere deep cuts som fx ’I Know I’ts Over’, hvor Morrissey, ifølge Klaus Lynggaard, lever op til sit ry som ’A miserable sod’.

The Smiths kan være svære at genrebestemme, for de lyder ikke som nogen andre før dem. De er derfor blevet til det ultimative indieband, som mange efterfølgende har ladet sig inspirere af. 

”Jeg kan ikke huske, hvem der skrev det, men der blev lavet en meget god karakteristik af dem, nemlig at Johnny Marr spiller i et rockband, og Morrissey synger i et popband, og at det er det, der skaber dynamikken,” fortæller Henrik Queitsch.

Skarpe referencer

The Smiths’ tekster handler oftest om at være genert, akavet og ikke kunne finde sig til rette i verden. 

”De kommer fra en af de byer i verden, hvor det regner mest, og det kan man altså godt høre på deres musik,” siger Klaus Lynggaard om Morrissey’s hang til weltschmerz.

Morrisseys bidende tekster byder dog ikke kun på dårligdomme, men også på mange filmiske og litterære referencer, som han gennem sit liv drog inspiration fra. 

Han var stor fan af den britiske kitchen sink realisme, specielt Shelagh Delaney’s værker, hvilket kan ses på pladen ’Louder Than Bombs’ fra 1987, hvor hun pryder forsiden, og i sangen ’Sheila Take a Bow’.

The Smiths’ tekster byder på mange flere litterære referencer, som blandt andet Oscar Wilde og Virginia Woolf, og som Klaus Lynggard siger: ”Skal man virkelig kunne sin engelske litteratur, når man, dechifrerer Morrisseys tekster.”

I dagens afsnit hjælper de to værter os dog heldigvis igennem dem. 

Spilleliste:

1. “Hand in Glove – single version” (1983)

2. “Back to the Old House” (Peel Session 14/9/1983)

3. “This Charming Man – single version” (1983. Genudgivet 1992)

4. “What Difference Does It Make” (1984)

5. “This Night Has Opened My Eyes” (Peel Session, 14/9/1983)

6. “William, It Was Really Nothing” (1984)

7. “How Soon Is Now?” (1984)

8. “Shakespeare’s Sister” (1985)

9. “Barbarism Begins at Home – 7” single edit” (1985)

10. ”The Headmaster Ritual” (1985)

11. “The Queen Is Dead” (1986)

12. “The Boy with the Thorn in His Side – single version” (Single 1985)

13. “Asleep” (1985)

14. “I Know It’s Over” (1985)

15. “Bigmouth Strikes Again” (1986)

16. “Panic” (1986)

17. “Shoplifters of the World Unite” (1987)

18. “Sheila Take a Bow” (1987)

19. “Girlfriend in a Coma” (1987)

20. “I Started Something I Couldn’t Finish” (1987)

21. “Last Night I Dreamt Somebody Loved Me” (1987)