Townes Van Zandt

‘Rockhistorier’ om Townes Van Zandt: “Et intenst poetisk sangværk fra verdensmesteren i dårlige kontrakter.”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ om Townes Van Zandt: “Et intenst poetisk sangværk fra verdensmesteren i dårlige kontrakter.”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ nærer dyb veneration for Townes Van Zandts musik og har sammensat et udvalg af de bedste sange fra en karriere, der tog sin begyndelse helt tilbage i 1968. Der er tale om sangskrivning i særklasse, så læn Dem blot tilbage og lyt!

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Da sangeren og sangskriveren Townes Van Zandt døde nytårsmorgen 1997, kun 52 år gammel, var han slidt op. Af at turnere uafbrudt for at tjene til dagen og vejen, idet han var verdensmester i at underskrive dårlige kontrakter og miste rettigheder til både sine fantastiske sange og lige så stærke indspilninger. Men også fordi han var en psykisk syg mand, der i overdreven grad selvmedicinerede, en uhelbredelig alkoholiker og selvdestruktiv stofmisbruger af værste skuffe.

Der er intet romantisk eller glorværdigt over Van Zandts deroute. Til gengæld efterlod han sig et uforglemmeligt og intenst poetisk sangværk, der lyder bedre og bedre for hvert år, der går. Ni studiealbums og en seks-syv mere eller mindre autoriserede live-lp’er blev det til, mens han levede, heriblandt det legendariske Live at the Old Quarter, Houston, Texas (1977), efter manges mening en af de fineste liveplader nogensinde indspillet. 

Playliste

  • Fraulein (1972)
  • For the Sake of the Song (1968)
  • Waitin’ Around to Die (1968)
  • Tecumseh Valley (1969)
  • Kathleen (1969)
  • Lungs (1970)
  • (Quicksilver Dreams of) Maria (1970)
  • Rake (1971)
  • Nothin’ (1971)
  • To Live Is to Fly (1972)
  • No Lonesome Tune (1972)
  • Pancho & Lefty (1972) 
  • All I Need (Indspillet 1973, udsendt 2019)
  • Mr. Mudd & Mr. Gold (Live 1973, udsendt 1977)
  • Rex’s Blues (Live 1973, udsendt 1977)
  • Loretta (1978)
  • Snowin’ on Raton (1987)
  • The Hole (1994)
  • Marie (1994)
  • If I Needed You – Duet m/ Emmylou Harris (Indspillet 1990, udsendt 2001)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics