Det er fredag aften på Roskilde Festival i 1988.
Det ikoniske Arena-telt, der dengang hed Grøn Scene, koger fuldstændig og er ved at nå sit bristepunkt. Gennem menneskemængden tvinger en ung Klaus Lynggaard sig længere og længere frem mod scenen. Han er på en mission. Han skal stå forrest til et af sine yndlingsbands fra det år: The Pouges. Omsider når han frem til barrieren foran scenen, men al hans skubben har fået vagternes opmærksomhed.
– De råbte ”Vi har dig!”. Så blev jeg løftet op og sat ude foran teltet og måtte starte forfra igen, fortæller Klaus Lynggaard, inden han afspiller titelnummeret fra bandets tredje album ’If I Should Fall from Grace with God’.
Og man kan godt forstå, hvorfor Klaus Lynggaard gerne ville have en god plads til den koncert. The Pouges, der spillede på traditionelle irske instrumenter, var nemlig berømte for deres live-optrædener.
– De giver den et ordentligt spark i røven. Det er punk-folk, siger Henrik Queitsch
Nick Caves yndlingssanger og ’verdens bedste julenummer’
Bandets forsanger Shane MacGowan, der døde i 2023 i en alder af 65, havde et gudsbenådet sangskrivningstalent, hvilket var tydeligt fra en meget ung alder. Som 13-årig vandt han en novellekonkurrence i avisen Daily Mirror og blev i den forbindelse interviewet om sine yndlingsforfattere.
– Det var så James Joyce, Thomas Mann og Fjodor Dostojevski, fortæller en grinende Henrik Queitsch.
Og det er ikke kun aviserne, der har anerkendt Shane MacGowans talent gennem tiden.
– Nick Cave har udråbt ham til at være vores generations største sangskriver, siger Henrik Queitsch
– Han var sangskrivernes sangskriver.
Australske Nick Cave og Shane MacGowan var gode venner, og til McGowans begravelse optrådte Nick Cave såmænd med balladen ’A Rainy Night in Soho’, der også indgår på dagens playliste.
På listen finder man også, hvad værterne beskriver som verdens bedste julesang. Der er selvfølgelig tale om klassikeren ’Fairytale of New York’. I vanlig Shane MacGowansk stil er nummeret – i modsætning til mange andre julesange – en ulykkelig fortælling om to irere, der fejrer jul i et fængsel i New York.
– Den har ikke et gran af sentimentalitet i sig. Og det er måske også derfor den holder som julesang, konkluderer Henrik Queitsch
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Playlisten:
The Nips: “Gabrielle” (1979)
The Pogues: “Dark Streets of London” (1984)
The Pogues: “Transmetropolitan” (1984)
The Pogues: “Boys from the Country Hell” (1984)
The Pogues: “A Pair of Brown Eyes” (1985)
The Pogues: “Sally MacLennane” (1985)
The Pogues: “The Sick Bed of Cúchulainn” (1985)
The Pogues: “The Old Main Drag” (1985)
The Pogues: “A Rainy Night in Soho” (1986)
The Pogues: “The Body of an American” (1986)
The Pogues: “Fairytale of New York” (1987)
The Pogues: “Thousands Are Sailing” (1988)
The Pogues: “Lullaby of London” (1988)
The Pogues: “The Broad Majestic Shannon” (1988)
The Pogues: “If I Should Fall from Grace With God” (1988)
The Pogues: “White City” (1989)
The Pogues: “Summer in Siam” (1990)
Shane MacGowan & the Popes: “The Church of the Holy Spook” (1994)
Shane MacGowan & Sinead O’ Connor: “Haunted” (1995)
Shane MacGowan & the Popes: “Rock ‘N’Roll Paddy” (1997)
