Van Morrison

‘Rockhistorier’ om Van Morrison fra 1964 – 1974: “Den mutte irers kunstnerisk mest givende periode”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ om Van Morrison fra 1964 – 1974: “Den mutte irers kunstnerisk mest givende periode”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hvad Van Morrison i denne periode angår, er ‘Rockhistorier’ de rene fanboys og tager i aftenens program den mutte irers kunstnerisk mest givende periode under kærlig behandling.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Fra og med den 19-årige nordirer Van Morrison som forsanger i gruppen Them i det herrens år 1964 pladedebuterede med en frenetisk udgave af ‘Baby Please Don’t Go’ og frem til han 10 år senere udsendte soloalbummet ‘Veedon Fleece’, skilte han sig markant ud fra flokken med sine originale kompositioner og unikke vokal. Derefter forlod han show-biz og smækkede døren i efter sig!! For dog så at komme luntende tilbage tre år senere, men det er en anden historie. 

Som kunstner var Morrison i denne periode både generøs, særegen og transcendent, mens han som person fremstod excentrisk, kontrær og paranoid, især hvad angik pladebranchen og musikpressen. Men han skar i processen en håndfuld af periodens allerbedste lp’er, Astral Weeks (1968), Moondance (1970), Saint Dominic’s Preview (1972) og førnævnte Veedon Fleece (1974).

Playliste:

  • Them: Baby Please Don’t Go (1964) 
  • Them: Gloria (1964)
  • Them: Here Comes the Night (1965)
  • Them: Mystic Eyes (1965)
  • Them: It’s All Over Now, Baby Blue (1966)
  • Brown-Eyed Girl (1967)
  • T.B. Sheets (1967)
  • The Way Young Lovers Do (1968)
  • Madame George (1968)
  • Moondance (1970)
  • Tupelo Honey (1971) 
  • Jackie Wilson Said (I’m in Heaven When You Smile) (1972) 
  • Listen to the Lion (1972) 
  • Hard Nose the Highway (1973)
  • Streets of Arklow (1974)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics