povl dissing

‘Rockhistorier’ hylder Povl Dissing: “Han sang ikke bare sangene, han levede dem”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Morten Flarup/Scanpix

‘Rockhistorier’ hylder Povl Dissing: “Han sang ikke bare sangene, han levede dem”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Povl Dissing gik bort d. 18. juli, og efterlod et sangkartotek som både gjorde ham berømt, berygtet, elsket og hadet. Klaus Lynggard og Henrik Queitsch er tilbage fra sommerferie, og ser i denne uges ’Rockhistorier’ tilbage på Dissings lange musikalske karriere.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

Povl Dissing blev for første gang kendt i 1965, da et af de tidlige danske indie-pladeselskaber Sonet udgav albummet ’En aften i folkeklubben’ med musikerne Cæsar, Per Dich og Povl Dissing. På daværende tidspunkt var musik ikke en levevej for danske musikere, og særligt ikke for folkemusikere, men Povl Dissing gjorde sig særligt bemærket på pladen med hans fremførelse af sangerinden Grete Klitgaards gamle hit ’Drengen og hesten’, også kendt som ’Giv mig en hest mor’.

Dissing blev kendt for sit meget unikke udtryk på scenen, og der var mange meninger om hans musik.

“Nogle troede, at han tog pis på den danske sangtradition”, siger Henrik Queitsch. Han stak ud fra tidens danske folkemusikere, som på daværende tidspunkt enten skulle være morsomme eller politiske. 

Dissings stil blev formet af hans tid på kunsthåndværkerskolen, hvor han uddannede sig som reklametegner. Der begyndte han at komme i et miljø, hvor der blev lyttet til amerikansk folkemusik. En anden central del af hans musikalske dannelse fik han i den tid han tilbragte med ’De rejsende’. – en gruppe folkemusikere, som blev en stor inspiration for Dissing.

“De går ikke så meget op i toneart og rytme. De går op i følelse – følelsen i sangen skal formidles, det er det vigtigste”, siger Klaus Lynggaard.

Han opfinder sin egen genre

Trods kontroverser med pladeselskabschef ved Sonet, Karl Emil Knudsen, udgav Dissing sit første soloalbum i 1967. Det blev et værk bestående af 12 sørgelige sange med ham og hans guitar, hvor han fik vist sin sentimentale side. Selvom Dissing havde hits, som folk kendte, undlod han sit store hit på pladen ’25 minutter endnu’, da nummeret simpelthen ikke passede ind i stemningen på resten af pladen. 

”Han skyede ikke sentimentalitet, men han kunne gøre det med så meget nærvær, at man åd den” fortæller Henrik Queitsch. 

Dissing fik efter sit første album en bookingagent, som fik idéen til at Dissing skulle gå elektrisk, ligesom Bob Dylan havde gjort det. Sammen med det i forvejen populære band ’Beefeaters’, blev Dissing til et teenageidol.

Med Dissings gode tekster og en legende tilgang til sproget formåede han at skrive sig ind i den danske sanghistorie. I dette program takker Klaus Lynggard og Henrik Queitsch derfor for sangene fra deres yndlingsperiode af Povl Dissings karriere.

Spilleliste:

”Drengen og hesten” (aka ”Gi’ mig en hest mor”) – live (1965)
”Sov nu du lille” – live (1966)
”Solen er så rød” (1966)
”25 minutter endnu” (1967. Med Freddy Fræk på banjo)
”Det døende barn” (1967)
Povl Dissing & Beefeaters: ”Lad mig blive noget” (1967)
Povl Dissing & Beefeaters: ”Den grimmeste mand i byen” (1968)
Povl Dissing & Benny Holst: ”Du lille svale” (1969)
Povl Dissing & Benny Holst: ”Spillemanden” (1969)
Povl Dissing, Benny Holst & Beefeaters: ”Honningland” (1969)
Povl Dissing, Benny Holst & Beefeaters: ”Du er fjern” (1969)
Povl Dissing, Benny Holst & Beefeaters: ”Nøgne øjne” (1969)
Povl Dissing & Burnin Red Ivanhoe: ”Wallifanten” (1971)
Povl Dissing & Burnin Red Ivanhoe: ”Ta’ fri, ta’ fri” (1971)
”Hør nu tuder blæsten” (1971)
”Bjergets sang til Povl Dissing” (1973)
”Mor Danmark” (1973)
Benny Andersen & Povl Dissing: ”Den værste sult” (1973)
”Krakkemutmat Blues” (1977)
Povl Dissing & Peter Thorup: “Snehvidekys” – live (1979)

Støt Rockhistorier:

De bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Footer graphics