‘Rockhistorier’ om den unge Bob Dylan (3. del): “Intet havde forberedt Dylans fans på det her”

Foto: Sony Music

‘Rockhistorier’ om den unge Bob Dylan (3. del): “Intet havde forberedt Dylans fans på det her”

Bob Dylan benyttede sin motorcykelulykke i sommeren 1966 til at forsvinde fra offentlighedens søgelys de næste 18 måneder. Ikke mere ”spokesman for a generation”-shit!

Kultur En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Bob Dylan flyttede i 1966 til landlige omgivelser i Woodstock, upstate New York, nu lykkeligt gift med en nyfødt søn og én til på vej. Speed’en, New York-vanviddet og turné’erne blev lagt på hylden til fordel for landlig idyl og familieliv.  

Han lokkede fire af musikerne fra sit backingband The Hawks – det senere the Band – til at flytte derop. De rykkede ind i det berømte hus kaldet ‘Big Pink’ i den nærliggende flække, West Saugerties, og der indspillede de fem herrer i løbet af 1967 tilsammen de 132 sange, der udgør de legendariske ’basement tapes’, som udkom komplet i 2014! 

Men da Dylan ved årsskiftet 1967-68 udsendte den med tilbageholdt åndedræt afventede lp, ‘John Wesley Harding’, indeholdt den ikke én af sangene fra disse sessions, men tolv til lejligheden nyskrevne kompositioner. Akkompagneret af kun bas og trommer stod pladens nøgne og nøgterne lyd i skærende kontrast til datidens psykedeliske musiks eksesser. 

Intet havde dog forberedt Dylans fans på hverken countryalbummet ‘Nashville Skyline’ (1969) eller det rigt orkestrerede ‘Self Portrait’, en dobbelt-lp fra 1970, der i overvejende grad bestod af coverversioner, og som den første plade fra mesterens hånd fik en dårlig modtagelse. Lige i hælene derpå kom det selvkomponerede ‘New Morning’, der indvarslede en næsten tre år lang pause.

Trackliste:

  • I’m Not There (The Basement Tapes Complete, Bootleg Vol. 11, 1967/2014)
  • This Wheel’s on Fire (The Basement Tapes Complete, Bootleg Vol. 11, 1967/2014)
  • Tears of Rage (The Basement Tapes, 1967/1975)
  • Nothing Was Delivered (The Basement Tapes, 1967/1975)
  • All Along the Watchtower (John Wesley Harding, 1967)
  • The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest (John Wesley Harding, 1967)
  • Drifter’s Escape (John Wesley Harding, 1967)
  • Bob Dylan & Johnny Cash: I Still Miss Someone #5 (Travelin’ Thru, Bootleg Vol. 15, 1969/2019)
  • Bob Dylan & Johnny Cash: Big River #1 (Travelin’ Thru, Bootleg Vol. 15, 1969/2019)
  • Lay Lady Lay (Nashville Skyline, 1969)
  • I Threw It All Away # 1 (Nashville Skyline, 1969/Another Self Portrait 2013)
  • Early Mornin’ Rain (Self Portrait, 1970)
  • Pretty Saro (or. unreleased, Another Self Portrait, Bootleg Vol. 10, 1970/2013)
  • Copper Kettle (without overdubs, Another Self Portrait, Bootleg Vol. 10, 1970/2013)
  • Spanish Is the Loving Tongue (Dylan, 1973/outtake from Self Portrait, 1969)
  • New Morning (with horn section overdubs, Another Self Portrait, Bootleg Vol. 10, 1970/2013)
  • Day of the Locusts (New Morning, 1970)
  • If Dogs Run Free (New Morning, 1970)
  • Watching the River Flow (Single, Bob Dylan’s Greatest Hits Vol. II, 1971)
  • When I Paint My Masterpiece (or. unreleased; Bob Dylan’s Greatest Hits Vol. II, 1971) 
  • I Shall Be Released (September 1971 Session, Bob Dylan’s Greatest Hits Vol. II, 1971)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics