‘Rockhistorier’ om Bob Dylan i 80’erne: “Først mødte han Gud, så fór han vild, men genfandt sin mojo til sidst”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Rockhistorier’ om Bob Dylan i 80’erne: “Først mødte han Gud, så fór han vild, men genfandt sin mojo til sidst”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I dette afsnit af Rockhistorier kigges der på Bob Dylans kunstnerisk mest udfordrede periode, hvor han lagde ud med en trilogi af intense gospel-lp’er, før han kunstnerisk fór vild, og udsendte nogle af karrierens mest rådvilde skiver.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Der gik et chok gennem menigheden, da Bob Dylan i slutningen af 1970erne mødte Gud. Og det gik ikke stille af sig, for han tilsluttede sig en evangelisk retning indenfor kristendommen og slog med det fyrige gospelalbum Slow Train Coming (1979) fast, at han virkelig mente det. På den efterfølgende turne prædikede han torden, svovl og lynild for et ofte ganske uforberedt publikum, ligesom han til dets utilfredshed udelukkende spillede nyskrevne kristne sange.

Det blev til to kristne album mere, før Dylan igen begyndte at inkludere sine verdslige sange på sit koncertrepertoire. Med det Mark Knopfler-producerede Infidels så det i 1983 ud til at han var ved genfinde formen, men af uransagelige årsager udelod han nogle af dets stærkeste sange, som først blev gjort tilgængelige i 1991.

Med Empire Burlesque forsøgte Dylan i 1985 uden held at tackle tidens digitale toneklang, og de efterfølgende par plader hører til blandt værkets ringeste – medmindre man spørger C.V. Jørgensen, der holder meget af det udskældte In the Groove fra 1988, samme år, som Dylan igen havnede på hitlisterne som del af supergruppen Traveling Wilburys.

Det for Dylan så udfordrende årti endte dog som ren optur, da det Daniel Lanois-producerede mesterværks ‘Oh Mercy’ genvandt både kritikernes og publikums gunst. Dine værter har udvalgt nogle af de perler, det trods alt blev til i perioden.

Støt Rockhistorier

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.

Playliste:

“Gotta Serve Somebody” (Slow Train Coming, 1979)

“I Believe in You” (Slow Train Coming)

“Pressing On” (Saved, 1980)

“The Groom’s Still Waiting at the Altar” (Shot of Love)

“Every Grain of Sand” (Shot of Love)

“Caribbean Wind”(outtake fra Shot of Love)

“Jokerman” (Infidels, 1983)

”I & I” (Infidels)

”Lord Protect My Child” (outake fra Infidels)

“Dark Eyes” (Empire Burlesque 1985)

“Brownsville Girl” (Knocked Out Loaded 1986)

“Silvio” (Down in the Groove 1988)

“Everything is Broken” (Oh Mercy 1989)

”Most of the Time” (Oh Mercy)

“What Was It You Wanted” (Oh Mercy)

“Dignity” (outake fra Oh Mercy)

Footer graphics