Brimheim

Rockhistorier med Brimheim: ”Jeg fik først succes, da jeg havde givet op på drømmen”

Foto: Kristina Pedersen

Rockhistorier med Brimheim: ”Jeg fik først succes, da jeg havde givet op på drømmen”

I anledning af at den dansk-færøske sanger og komponist Brimheim er udkommet med sin nye plade ‘RATKING’, har hun aflagt besøg i studiet hos Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard. Sammen med værterne spiller hun sange, der har præget hendes musikalske og personlige udvikling.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

På Brimheims playliste gemmer der sig to numre med Radiohead. I virkeligheden burde der nok have været langt flere, hvis listen skulle være repræsentativ for, hvad Brimheim – med det borgerlige navn Helena Heinesen Rebensdorff – har lyttet mest til gennem sit liv. 

”De er ultimativt den største indflydelse. De har fyldt virkelig meget. Der var nogle år, hvor jeg ikke lyttede til andet,” siger Brimheim, der i anledning af dette afsnit dog har sneget en del flere forskellige kunstnere med på episodens spilleliste.

Med afsæt i Lana Del Rey, Nirvana, Moderat, Björk og Mitski fortæller Brimheim nemlig  om toksiske forhold, depressive og maniske perioder, om at finde kærligheden og om næsten at give op på musik-drømmen.

Startskuddet

Det var for eksempel pladen ’Practice Magic And Seek Professional Help When Necessary’ med Tōth, der inspirerede Brimheim til at udgive sin debut-EP, ‘Myself Misspelled’, i 2020. 

”Jeg så Tōth til en koncert, hvor han spillede som opvarmnings-gig. Han repræsenterede en anden måde at være kunstner på, som ikke var den helt store rockstjerne-kanon. Det gik op for mig at man godt kunne lave helt vidunderlig musik og vidunderlige plader og være mere en slags arbejderklasse-musiker,” fortæller hun. 

Under corona-pandemien, blev Brimheims musik samlet op af både radiokanaler og musik-medier. Pludselig blev drømmen om musikkarrieren alligevel til virkelighed.  

Tæt forbundet til Færøerne

Kunstnernavnet Brimheim har stor betydning for musikeren, da det er hendes færøske mors efternavn. 

”Brimheim betyder ‘de brydende bølgers hjem’, og det er et billede, der passer godt til det, jeg gerne vil med min musik. Jeg kan godt lide, hvordan det lyder, hvad det betyder, og så at det forbinder mig med min færøske identitet,” siger hun og forklarer, at hun også har hentet meget inspiration hos en anden nordatlantisk musiker, nemlig islandske Björk. 

Til Björks koncert på Roskilde Festival i 2007 blev det islandske og færøske flag hejst på Orange Scene til sangen ’Declare Independence’.

”Jeg skreg, og jeg græd. Jeg følte mig så set og syntes, det var det sejeste i verden. Den nordatlantiske stolthed vældede op i mig,” siger Brimheim. 

Lyt med, når Rockhistorier lærer kunstneren bag ‘RATKING’ at kende – en plade, der af værterne beskrives som: ”virkelig spitzenklasse – et album i internationalt format.”

Playliste:

Brimheim: ”Literally Everything” (2023)

Air: “Sexy Boy” (1998)

Nirvana: ”You Know You’re Right” (Indspillet 1994, udsendt 2002)

PJ Harvey: “This Is Love” (2000)

Yeah Yeah Yeahs: “Gold Lion”  (2006)

Radiohead: “Everything Is in Its Right Place” (2000)

Fever Ray: “If I Had a Heart” (2009)

Björk: “Jóga” (1997)

Portishead: “The Rip” (2008)

Poliça: “The Maker” (2012)

alt-J: “Tessellate” (2012)

Radiohead: “I Will” (“No Mans Land”) (2003)

Moderat: “A New Error”  (2009)

Lana Del Rey: “Cruel World” (2014)

Mitski: “I Bet on Losing Dogs” (2016)

Weyes Blood: “Andromeda” (2019)

Tōth: ”Copilot” (2019)

Caroline Polachek: “Ocean of Tears” (2019)

Mk.gee: “Dream Police” (2023)

Brimheim: “Normies” (2024) 

Find mere om
Footer graphics