Det er endnu engang blevet tid til at se tilbage på det forgangne musikår, og både Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard erklærer sig ret tilfredse:
”Det var ikke sådan et år, hvor der var en definerende plade for mig. Der er jo nogle år, hvor man tænker, det var pladen i år. Men der har til gengæld været rigtig mange gode lytteroplevelser undervejs,” konkluderer Henrik.
På kronologisk maner gennemgår de to værter tyve albums, der er landet i 2023, og som de mener, har gjort sig fortjent til et genhør. De slår hul på musikåret med en ægte veteran, den 81-årige John Cale, der i januar udkom med sit intet mindre end 17. album Mercy.
Herfra følges listen af flere amerikanske bidrag som blandt andet det progressive r’n’b-navn Kelela med albummet Raven, Caroline Polacheks ‘Desire, I Want to Turn into you’ og en af programmets gengangere, den evige favorit Lana Del Rey, med albummet ‘Did You Know There’s a Tunnel Under Ocean Boulevard’. Listen sniger sig også inden om Tropicalia-genren med albummet ‘Curyman’ af brasilianske Rogê og den engelske jazz-scene med Yussef Dayes. De besøger selvfølgelig også dansk jord, hvor det uundgåelige hitalbum Jeg venter i lyset fra Guldimund og Ulige Numres Carl Emil Petersens ‘Skillelinjen’ med flere sniger sig med i rækken.
Der gives også plads til gamle kendinge som P.J. Harvey, Blur og ikke mindst Peter Gabriel, der lukker listen på falderebet med i/o fra december. Et comeback de to værter umiddelbart har ventet på siden hans forrige udgivelse i 2002. Luften er tyk af gensynsglæde:
”Det er en plade som vi kun har levet med i få uger, men den kommer nok til at stå som en af de klart bedre i kataloget, fordi sangene er virkelig, virkelig gode.”
Playliste:
John Cale: “It’s Not the End of the World” (Mercy. Release 20. januar)
Kelela: “On the Run” (Raven, 10. februar)
Caroline Polachek: “Sunset” (Desire, I Want to Turn into You, 14. februar)
Lana Del Rey: “Did You Know There’s a Tunnel Under Ocean Boulevard” (Did You Know There’s a Tunnel Under Ocean Boulevard. Release 24. marts)
Guldimund: ”Det’ kun vigtigt, hvad der er” (Jeg venter i lyset. Release 31. marts)
Rogê: “Exixte Uma Voz” (Curyman. Release 31. marts)
Kara Jackson: “Dickhead Blues” (Why Does the Earth Give Us People to Love? 14. April)
cero: “Epigraph” (e o, 24. maj)
P.J. Harvey: “A Child’s Question, August” (Inside the Old Year Dying. Release 7. juli.)
Anohni & The Jonsons: “Sliver of Ice” (My Back Was a Bridge for You To Cross. Release 7. juli.)
Julia Byrne: “The Greater Wings” (The Greater Wings. Release 7. juli.)
Blur: “Barbaric” (The Ballad of Darren. Release 21. juli.)
Brimheim: “Veronica Fever” (The Raveonettes presents: Rip It Off, 11. August)
Jonathan Wilson “Marzipan” (Eat the Worm. Release 8. september.)
Yussef Days feat. Shabaka Hutchinson: “Raisins Under the Sun” (Black Classical Music, 8. september)
Carl Emil Petersen: “Skillelinjen” (Skillelinjen, 8. september)
Melanie De Biasio: ”Lay Your Ear to the Rail” (Il Viaggio. Release 12. oktober)
Ana Franco Eléctrico: “Dela” (Me chama de gato que eu sou sua, 20. oktober)
OMD: “Bauhaus Staircase” (Bauhaus Staircase, 27. oktober)
Peter Gabriel: “Panopticom – Bright-Side Mix” (i/0, 1. december)
Værter: Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard
Klip: Maja Vase Kvist
Støt ‘Rockhistorier’
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.