Krumme har fået besøg af influencer, coach og forfatter Carla Mickelborg. Hun er utålmodig, når det kommer til at vide, hvad der skal ske i hendes liv. Carla Mickelborg har godt styr på, hvordan det går med hendes karriere, og hvad hun ønsker sig, men hun er nysgerrig efter at vide mere om, hvordan hun kan forene ønsket om en kæreste med sit travle arbejdsliv, der betyder alt for hende.
Ud fra Carlas blindtegning og hvad Krumme kan se i hendes hænder, taler de sammen om spiritualitet, at gå på kompromis i et forhold og hvad fremtiden kan bringe for hende.