Abdullah Sakka flygtede fra Syrien i 2011 og ankom alene til Danmark i 2015 uden hverken familie eller venner ved sin side. Han blev placeret i Middelfart kommune, hvor han tilfældigt mødte en nepalesisk kvinde, som inviterede ham med ud for at lave havearbejde hos en ældre kvinde, Anne Grethe.
Mødet med Anne Grethe skulle vise sig at være afgørende for Abdullah Sakkas følelse af at føle sig hjemme. Hos Anne Grethe blev Abdullah Sakka nemlig udelukkende mødt af imødekommenhed og nysgerrighed.
”Anne Grethe var den dør, som jeg kom ind til Danmark fra. Hun var rummelig, og jeg måtte være mig selv hos hende,” fortæller Abdullah Sakka.
De to udviklede et stærkt og lærerigt venskab, og med Anne Grethe kunne Abdullah Sakka tale om alt fra aktiemarkedet til filosofi. Det var også hos Anne Grethe, at han følte sig hjemme i Danmark for første gang.
Abdullah Sakka interviewes af Serdar Ahmed
Podcasten er produceret af Astrid Hald i samarbejde med de unge
Musik: Four Count + Strange dog walk + Hickory Interlude af Blue Dot sessions
+ musikstykker af Peter Sejersbøl