Hør afsnit 4 af ’Hvem er mit, vi?’: Hvordan undgår man psykisk pres som aktivist?

Foto: Shubhdeep Singh Parwana

Hør afsnit 4 af ’Hvem er mit, vi?’: Hvordan undgår man psykisk pres som aktivist?

I fjerde og sidste afsnit af ’Hvem er mit, vi?’ taler de fire medvirkende om mental sundhed, og om hvordan man passer på sig selv, når man tager del i samfundsdebatten som ung med flugterfaringer.

Samfund En del af serien:

Hvem er mit, vi?

I denne podcast-serie fortæller unge om deres flugterfaringer. Projektet er en del meningsdanneruddannelsen 'Udtaler', som er et forløb tilbudt af organisationen DFUNK, Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Skrive dagbog, passe planter, lytte til musik, være i naturen, snakke med venner. Det er nogle af de ritualer og beskæftigelser, som Israa Kanoun, Abdullah Sakka, Haya Termanini og Serdar Ahmed benytter sig af, når de skal genoplade sig selv. Fordi det kan der blive brug for, når man tager aktivt del i samfundsdebatten. 

Men for de fire er det mindst lige så vigtigt, at forebygge det psykiske pres, man som aktivist kan komme ud for. 

”Det er vigtigt, at man mærker sig selv. Har man det ikke godt, så har man det ikke godt. Det er ikke noget man skal gemme, og det er ikke noget, man skal springe over. I stedet skal man spørge sig selv ”hvorfor har jeg det ikke godt?”, og så undersøge hvilke muligheder man har” siger Israa Kanoun. 

Haya Termanini er enig. Hun peger også på, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting at sige nej til et projekt, selvom det kan være svært, når man er aktivist og brænder for et emne. 

”Det er vigtigt at kende sine egne grænser og passe på sig selv, fordi som aktivister yder vi meget. Og du kan ikke servere fra et tomt fad,” siger Haya Termanini. 

Podcasten er produceret af Astrid Hald i samarbejde med de unge.

Musik: Hickory Interlude af Blue Dot Sessions

+ Musikstykker af Peter Sejersbøl

Afsnit 4 er en fællessamtale mellem Abdullah Sakka, Haya Termanini, Israa Kanoun og Serdar Ahmed

Footer graphics