“Alle fortjener et Kardashian-øjeblik”

Eller vælg, hvor du vil lytte

“Alle fortjener et Kardashian-øjeblik”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Savner du dramaet fra ’Keeping up with the Kardashians’, showet hvor selv de mindste ting kan blive til de største intriger? Så er dagens episode af ’Hvad skal der ske med os?’ noget for dig, det er nemlig podcastens mest konfrontatoriske til dato.

Livsstil En del af serien:

Hvad skal der ske med os

Ved du heller ikke, hvad der skal ske med dig? Så kom i godt selskab med tre mennesker midt i deres kvartlivskrise, der netop er fyret fra deres drømmejob og en smule bekymret for fremtiden.

Der bliver ledt efter et formål, et nyt job, en vej ud af hamsterhjulet, et karriereskift og en… hest? “Hvad skal der ske med os?” er en filterløs, opmuntrende og sjov podcast, hvor Sebastian Søndergaard, Sofie Sytnik og Simon Akselsen forsøger at finde ud af, hvad der skal ske med dem, verden omkring dem og deres podcast.

Det er hver onsdag i dit podcast-feed.

Værter: Sofie Sytnik, Sebastian Søndergaard
Vært (og producer!): Simon Akselsen
Lyddesign: Kaare Schou Nygård
Grafik: Olivia Frederikke Fryd

Simon har solgt sin lejlighed i et skuffesalg og er blevet milionær. Eller det påstår han i hvert fald, men Sebastian har undersøgt sagen og været forbi Simon. 

– Den der illusion, du har bragt ind i podcasten om et skuffesalg, det passer jo ikke. Der hænger et kæmpestort ‘Til salg’-skilt. Du har jo virkelig løjet os op i ansigtet.

Simon forsøger at rede trådene ud og forklare, hvad et skuffesalg egentlig er, men Sebastian holder fast. Og Sofie må gentagne gange forsøge at neddæmpe situationen

– Sebastian, det er lige meget. Let it go.

Men Sebastian holder fast. For han har ventet længe på dette øjeblik. 

– Podcasten har trangt til lidt drama. Alle fortjener et Kardashian øjeblik

Sofie er derimod meget begejstret for Simons flytning og foreslår, at trioen laver en havedag, hvor de hjælper Simon med at plante vilde blomster i hans nye hjem. Men Sebastian er ikke færdig med sit Kardashian-øjeblik. og er ikke ligefrem begejstret for udsigten til en havedag. Han synes nemlig, han har gjort nok, ved at hjælpe Sofie med hendes kolonihave, hvor de tre venner sidder og optager podcasten. 

– En ting er, at jeg har knoklet på det her hjem – begynder Sebastian, inden Sofie afbryder målløst. 

– Det her hjem? Har DU knoklet på det her hjem? 

For det genkender Sofie ikke, men Simon bakker op

– Vi var da ude at male, siger han – måske lettet over, ikke længere selv at være i skudzonen

– Ja, I var her lige EN dag at male. Var I her andre dage?

Der bliver lidt stille, og så nævner Sebastian en fødselsdag, han deltog i, og Simon tilføjer, at han har kritiseret Sofies væg en del.

– Det er også rigtigt, griner Sofie.

Samtalen ender – halvt i sjov, halvt i alvor – med at Sebastian får tildelt en form for åndeligt medejerskab over Sofies kolonihave.

Men har uroen nu også lagt sig? 

I podcastens sommerspecials skiftes værterne til at give budgetvenlige sommerferieanbefalinger til de mange lyttere, som lever på dagpenge, SU eller drømmer om at bryde ud af hamsterhjulet. Og hvad der ellers skulle have været en smuk afslutning, ender i vasken, da Sebastians forslag kommer på banen. 

– Tag ud, og køb en is.

– Ej Sebastian, der er et bundniveau – du kan ikke være bekendt at lave en sommerferieanbefaling, som hedder: Gå ud og køb en is. Det er ikke okay. Det er en ommer, siger Sofie.

Men Sebastian forsvarer idéen indædt. Han mener nemlig, at noget af det, der har givet Sofie et stærkt bånd til sin familie, netop er fælles is-oplevelser.

En teori, Sofie på ingen måde køber:

– Simon, er vi ikke fælles front her? Glem lige, at han er din bedste ven, og tænk på, at dine børn græder, og du lige er kommet på dagpenge og ikke ved, hvad du skal – og så får du anbefalet en podcast, der hedder ‘Hvad skal der ske med os?’, hvor der er nogle budgetvenlige sommerferieanbefalinger til at redde sommeren – og så er de sådan her: Køb en is? Simon?

Om Simon vælger at støtte sin bedste ven Sebastian eller stiller sig på linje med Sofie, må man høre i afsnittet – som nu er tilgængeligt på Heartbeats og dér, hvor du lytter til podcasts.

Udover ejendomskonflikter og is-debatter rummer afsnittet også, en eksistensflugt i ’Den lille tænkepause’, en inspiration til vejen ud af hamsterhjulet gennem boligskift, og en fuld onkel der ikke kan komme til sagen. 

’Hvad skal der ske med os?’ – er det gode selskab til dig, der heller ikke ved, hvad der skal blive af os, og udkommer hver eneste onsdag – hele året rundt.
 

Footer graphics