‘112 For Venskaber’: Kan astrolog-Christine forudse vores fremtid?

Foto: Malene Nelting, Foto: Kristina Pedersen

‘112 For Venskaber’: Kan astrolog-Christine forudse vores fremtid?

Dagens afsnit er på mange måder længe ventet. Maria Jencel og Ida-Sophia har inviteret astrolog Christine Jackson på besøg i håbet om at finde ud af, hvad fremtiden bringer.

Livsstil En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophias relation startede som et socialt eksperiment, og nu er de blevet gode venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i det rum, som nu er blevet et stærkt fælleskab blandt de to og jer, som lytter med.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

Maria Jencel og Ida-Sophia har tilbage i 2023 haft besøg af astrolog Christine Jackson i 112 For Venskaber. Dengang var afsnittets store tema, om de to værters venskab stod skrevet i stjernerne. I dag er der ingen tvivl om, at de er blevet gode venner, så derfor har de bedt Christine Jackson se ind i hver deres horoskoper for i år.

I ren og skær begejstring får Ida-Sophia ikke engang budt lytterne velkommen i dagens afsnit.

– Jeg har jo ventet … ej undskyld, jeg går lige til geden, siger Ida-Sophia som det aller første i dagens afsnit.

– Du har ventet i tre år, så nu kan du ikke nå at sige hej, griner Maria Jencel.

Ida-Sophia fortsætter med at fortælle, at det er, fordi hun har glædet sig så meget til at få besøg af Christine Jackson — som hun kalder vores veninde-hus-astrolog.

Christine Jackson har kigget på både Maria Jencel og Ida-Sophias horoskoper, og så har hun set på det kollektive horoskop. Hvad kan vi i fællesskab forvente af det her år, vi for relativt nyligt har taget hul på?

– Kollektivt er i år lidt et overgangsår. Sidste år var rigtig hård for mange. Der blev sat nogle ting i gang, som vi ikke helt er kommet i mål med, så i år er overgangsåret til den nye tid, siger Christine Jackson.

Hun fortæller også at fokusset i år især er på dilemmaer som struktur versus frihed og individets vilje versus fællesskabets behov.

Lyt med i dagens afsnit for at høre mere om, hvad vi kollektivt kan forvente af 2026, men også hvordan Maria Jencel og Ida-Sophias horoskoper ser ud.

Du må altid skrive til 112forvenskaber@heartbeats.dk, hvis du har noget på hjerte.

Har du eller din virksomhed lyst til at være med i universet, er du meget velkommen til at række ud til os på Heartbeats til en snak om, hvordan et samarbejde kunne se ud: contact@heartbeats.dk.

Footer graphics