Du mødes med en veninde for første gang i lang tid. Inden jeres møde har du følt dig ensom, og du ender med at åbne op overfor hende. Hun er virkelig god til at lytte og forstår dig. Men hvad gør du så, når du bagefter igen føler dig ensom og glemt, fordi hun ikke rækker ud og vender tilbage, nu hun kender din situation?
– Når jeg har haft det sådan i mit eget liv, som hun beskriver, har jeg tænkt meget grundigt over, hvem jeg skulle fortælle det til. For hvis de reaktioner, jeg håber på, ikke kommer, kan det gøre situationen værre, siger Maria Jencel. Ida-Sophia supplerer:
– Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, at det føles som et kæmpe svigt, når man åbner op om ensomhed, fordi det kan være en af de sværeste følelser at forstå i sig selv.
Er du virkelig blevet glemt?
Små ting som en besked hist og her kan i følge ugens lytteren gøre en stor forskel, for at hun føler sig som en del af sine venners hverdag og i mindre grad føler sig ensom. Hvordan kommer hun derhen?
– Nogle gange skal folk lige have et gok i nødden. Det er ikke nødvendigvis, fordi de er ligeglade eller ikke vil, men fordi de render rundt med alt muligt andet. Og så kan man godt i forbifarten komme til at virke lidt ufølsom eller uhensigtsmæssig, siger Ida-Sophia.
– Tid føles også meget forskelligt for den, der har travlt, og den, der føler sig ensom, siger Maria Jencel og fortsætter: Hendes veninde kan lige så godt tænke: ‘Ej, hvor var det rørende, at hun betroede sig til mig på den måde, jeg må huske at skrive til hende igen.’ Og så er det bare ikke blevet gjort endnu.
Lyt med i denne uges ’112 For Venskaber’ og få Ida-Sophia og Maria Jencels refleksioner og råd til, hvad de selv ville gøre, hvis de stod i lytterens situation.
