Foto: Andershusa.com – tjek f.eks. hans Kbh-guide
’Valentin Vormsen, score- og kærlighedscoach’ står der med semi-gotiske bogstaver på messingskiltet på døren. Skiltet ligner mest et, der lavet i Mr. Lihn’s skoreparation i Amager Centret. Det ser egentlig meget lidt professionelt ud og kunne lige så godt være lavet til en voldsparat rocker med halstatoveringer til advarsel mod alt fra bidske rottweilere til skarpladte pistoler bag døren.
Men Valentin Vormsen skulle være scorecoach. Endda en god en, ifølge hans hjemmeside. Jeg banker på tre gange.
”Du må være Allan Abi”, udbryder han glad, da han åbner døren. ”Velkommen til. Er du klar til at blive en fremragende scorekonge?”
Jeg smiler lidt forlegent til min nye coach, som straks fører mig ind i en lille stue i hans lille toværelses lejlighed.
”Kaffe eller te?”
”Kaffe, tak”, siger jeg og synker ned i den bløde sofa.
LÆS FØRSTE NOVELLE OM ALLAN ABI:
Lidt efter kommer han tilbage med to studentikose Ikea-krus, en lidt beskidt hvid elkedel og den helt billige pulverkaffe fra Netto.
”Jeg håber ikke, du bruger mælk. Den var blevet sur”.
”Bare sort”, siger jeg, mens han hælder kogende vand op i den lysegrønne kop.
”Nå, Allan Abi. Vi skal have lært dig kunsten at score”, siger Valentin Vormsen og sætter sig i den gamle lænestol overfor mig.
Det er lidt flovt. Han er max 25 år gammel og ligner egentlig ikke en scorekonge. Han ligner mere mig for et par årtier siden.
Jeg læner mig lidt nervøst længere tilbage i sofaen. Kigger på scorecoachen. Hans forvaskede, engang-lyserøde polotrøje fra Ralph Lauren dækker ikke de sidste tre-fire centimeter mave, der buler ud over buksekanten.
”Hvorfor tror du selv, du ikke kan score”, spørger han.
”Jeg ved det ikke. Jeg var ok god til det som ung”, svarer jeg som en skoledreng, der er blevet sendt til inspektøren til en skideballe.
”Bare slap helt af, Allan Abi. Du er tryg her. Det, du siger, bliver mellem dig og mig. Det her skal være et trygt rum. Jeg vil hjælpe dig. Stol på mig”. Han slubrer lidt kaffe i sig og fortsætter:
”Hvornår var du sidst på date? Fortæl mig det hele”.
”For nogle måneder siden. Med en der hed Lisbeth Larsen”.
”Og hvordan mødte du hende?”.
”På Tinder”.
”Var det en god date?”.
”Nej. Ret dårlig faktisk”.
”Hvorfor?”.
”Fordi hun forsvandt, mens jeg gik i baren for at hente drinks til os”.
”Forsvandt”, spørger min coach overrasket.
”Ja, forsvandt. Jeg havde endda lagt rent sengetøj på og købt kondomer”.
”Men du fik ikke brugt de kondomer?”.
”Nej, pakken er stadig uåbnet”.
”Men sig mig, hvorfor tror du, hende Lisbeth Larsen forsvandt fra dig?”.
”Hun skrev på Instagram, at det var, fordi jeg ikke lignede ham på billedet fra Tinder”.
”Men gjorde du ikke det?”.
”Nej. Jeg havde lånt en anden mands billede. Jeg troede, at det vi skrev sammen, betød noget for hende. Ikke et skide billede af en eller anden mørk fyr med en for stor næse”.
”Men Allan Abi. Det er aldrig en god idé at bruge andres billeder. Det kan kvinder ligesom ikke lide”.
LÆS OGSÅ:
Han har nok ret. Lisbeth Larsen var i hvert fald ikke vild med det.
”Det, jeg tror, du skal, er at stå ved dig selv. Få klippet det hår, som du har tilbage i siderne. Lad skægget stå i stedet og beslut dig så: Skal du være ham helt i sort, eller skal du være mere friskfyrsagtig og købe nogle farverige skjorter?”
Jeg kigger på min scorecoach. Friskfyrsagtig? Jeg er sgu da 48 år. Jeg er ikke typen, der er friskfyrsagtig. Skørt, farverigt tøj og falmet lyserødt holder måske på Amager eller i Aalborg, men ikke på det smarte Vesterbro.
”Jeg tror, det var det for i dag,. Gør dig lidt lækker og gå så ud til kvinderne og vær sød ved dem. Det skal nok hjælpe”.
Var det det, tænker jeg, inden Valentin Vormsen beder om 1.000 kroner og fortæller, at jeg bare skal komme tilbage, hvis jeg vil lægge næste lag på og blive den fuldendte scorekonge.
Jeg stikker ham pengene. Ikke overbevist om at det var en god investering, men følger alligevel med ham mod døren, som han allerede har åbnet for mig.
”Har du fået lavet det i Amager Centret”, spørger jeg og peger på navneskiltet.
”Ja. Hvorfor? Kan du se det?”.
”Det ligner bare et fra Amager Centret”, siger jeg, inden jeg går nedslået ned ad trapperne.
Jeg cykler tilbage mod Vesterbro. Jeg må prøve nogle af de råd, jeg fik. Jeg skal sgu have fisse-valuta for de 1.000 kroner. En klipning og måske prøve det med skægget. Men jeg skal virkelig ikke have en skjorte, der får mig til at ligne ham Kenneth Kristensen Berth fra DF. Sort slanker, så jeg holder mig til det sorte.
Jeg drejer op ad Istedgade og parkerer ud for den første frisør, jeg finder. Ti minutter efter er de lange totter i siderne, som jeg tidligere har tænkt skjulte min vigende hårgrænse lidt, trimmet helt korte, og jeg mærker allerede skægget gro. Jeg er snart klar til mit nye liv.
Jeg smiler til den første kvinde, jeg møder på Istedgade. Måske lidt ung. Men hun ser sød ud. Jeg føler, hun på en måde smiler tilbage til mig. Jeg er klar til at gå ud på jagt.
Natten & Laila
Jeg står i baren med min ven Niels. Han gaber. Klokken er næsten 23.30, og han vil vist gerne hjem til sin familie. Jeg skimter rundt. Det virker ikke realistisk, at der skulle være en af disse kvinder, der vil med mig hjem. Cocktailbaren ligger på hjørnet af Istedgade og Flensborggade og er vist mest et sted for folk i mellemlederstillinger. Mændene er i dårligt strøgne lyseblå skjorter, og kvinderne ligner mest nogen, der lige har været til Nik og Jay-koncert i Vega for at se deres ungdoms idoler optræde.
Jeg er måske det forkerte sted. Selvom jeg godt kan lide, at kvinderne har poppet deres fyldige bryster helt op under hagen og lader de første 15-20 centimeter bryst være til frit skue for mig og de andre mellemledere.
”Jeg må hjem, du”, siger Niels og bøjer sig ned under baren for at fiske sin jakke frem.
”Ok, jeg går også så”.
”Tager du på Riesen?”.
”Nej. Jeg vil hellere bare hjem”.
Vi forlader mellemlederbaren og siger farvel til hinanden. Niels cykler mod familiehyggen på Frederiksberg. Jeg går mod Isted Grill for at få en flæskestegssandwich. Der er kun en fuld mand og en endnu mere fuld kvinde i grillen. Han er tydeligvis liderlig og ikke nærig med at fortælle hende, at han vil hjem og kneppe hende. Hun, og jeg, får alle detaljerne om, hvad han vil gøre med hende, inden de kort efter forlader stedet. Uden mig.
”En flæskestegssandwich”, siger jeg til den ældre kinesiske mand bag disken.
Jeg læner mig op ad den røde disk og kigger på de to stykker gris, der placeres unænsomt på den varme pande.
”En stor flæskestegssandwich”, lyder det så med en lidt skinger kvindestemme.
Hun entreer grillbaren højlydt. Kvinden med de store patter, som jeg lige har luret på på mellemlederbaren. Hun stiller sig helt tæt på mig. Jakken er åben, så jeg kan se ned til de store patter igen.
”Hvad hedder du”, spørger hun højt.
”Allan Abi”, svarer jeg og får min flæskestegssandwich i hånden.
”Hvad med dig?”
”Laila”, siger hun. Nu lidt mere rolig.
Hun får sin sandwich og tager en stor bid. Stykker af rødkål falder ned på hendes ene bryst og danner små røde øer, som stjæler mit blik.
”Du kan lide mine patter”, siger hun, som kun en Vestegnspige kan formulere det.
”Øh, undskyld. Men du tabte rødkål på dem”. Jeg peger på klatterne med rødkål.
Laila kigger ned og vifter dem over på min sorte t-shirt og griner.
”Har du ikke scoret i aften?”
”Nej, desværre ikke,” siger jeg med munden fuld af knasende flæskesvær.
”Heller ikke jeg”.
”Du kan stadig nå det”.
”Hvem?”, spørger hun brovten.
”Mig selvfølgelig”, siger jeg med en selvsikkerhed, som jeg ikke har haft i årevis.
”Ok. Hvor bor du?”
”Tæt på. Vi kan gå op til mig og drikke vin?”
Lidt efter går vi op ad Istedgade. Jeg holder hendes hånd i et fast greb, mens hun med besvær forsøger at finde fodfæste i de høje stilletter.
Da vi drejer til højre ad Saxogade, tager hun fat i mig og fører min mund til sin. Sådan står vi lidt tid som to teenagere, der lige har lært at kysse. Hun smager af flæskesteg og mojito. Egentlig en ret mærkelig blanding, men jeg nyder at kysse for første gang i lang tid.
”Lad os gå op til dig”, siger Laila så og bøvser lidt ud til siden.
LYT TIL:
Vi fortsætter op ad gaden. Jeg holder hende stadig i et fast greb, mens hun pruster mere og mere. Hun stopper hele tiden op. Enten for at kysse lidt eller for at trække luft.
”Jeg skal lige sidde to minutter”, siger hun, inden hun sætter sig på trappen før min opgang.
”Jeg bor ellers lige derovre”, peger jeg i retning af døren til min ejendom.
”Sæt dig her ved siden af mig”. Hun klapper to gange på den ledige plads på trappen ved siden af hende. Hun pruster endnu mere og kigger på mig med rullende øjne. Jeg forsøger at smile til hende og overbevise hende om, at det er bedre at gå op til mig end at sidde på en kold trappe.
”Gider du ikke hente en cola til mig ovre i kiosken”, spørger hun.
Jeg løber straks i kiosken efter cola. Da jeg kommer ud igen, kan jeg se, at hun heldigvis stadig sidder på trappen. Godt nok med hovedet mellem benene, men hun er ikke skredet, som Lisbeth Larsen gjorde. Jeg tror, den er der, når jeg at tænke.
”Her er din cola”. Hun kigger op med en blanding af rødkål og flæskesteg siddende i mundvigen. Rester fra måltidet på Isted Grill ligger ud over hendes knæ og på trappen mellem hendes ben. Opkast.
Hun rejser sig, da jeg kommer helt tæt på, og tager colaen ud af min hånd. Åbner den og tager en hurtig slurk, inden hun løber ud midt på gaden og hopper ind i en taxa, der kommer kørende langsomt op ad gaden.
Det sidste, jeg hører Laila sige, er: ”Kør mig til Rødovre”.
Jeg vender mig om. Kigger en sidste gang på hendes opkast, der stinker. Jeg ryster på hovedet og går hjem.
Kondomer & Lisbeth
Jeg lægger mig træt og uforløst i sengen og finder telefonen frem. Måske kan jeg onanere lidt til billedet af Lisbeth Larsen i bikini i stedet. Min pik er allerede hård og klar. Lailas store patter gjorde mig liderlig. Hun var sgu fræk. Indtil hun kastede op.
På natbordet ligger den uåbnede pakke med kondomer. Jeg kommer i tanke om en bekendt, der fortalte, at han ofte onanerede i et kondom, så der ikke kom sæd over det hele. Egentlig en meget praktisk og kontrolleret løsning, og de skal jo bruges til et eller andet.
Jeg ruller et kondom ned over pikken. Det flækker, da jeg trækker det ud i siderne. Jeg har naturligvis vendt det forkert, og lortet kan ikke holde til, at man trækker i det. Det næste virker bedre og glider hurtigt på. Jeg lægger hovedet på puden. Skiftevis kigger jeg på billedet af Lisbeth Larsen og lukker øjnene. Jeg forestiller mig hendes bløde krop, hendes mellem-slanke lår og hendes vuggende bryster.
”Åh ja, Lisbeth”, siger jeg ud i rummet, inden det begynder at flimre for øjnene. Hans ansigt fæstner sig. Jeg ser kun ham. Ham manden hvis billede jeg lånte til min Tinder-profil. Han har stjålet min frække drøm om Lisbeth Larsen. Nu er det kun ham, jeg ser. Kun hans dumme, store næse og skæve smil. Det er, som om han vil sige et eller andet til mig. Som om han vil forfølge mig og ydmyge mig.
Jeg holder stadig fast i pikken, der er pakket godt ind i det stramme kondom, men den bliver slap. Helt slap. Jeg kan ikke være liderlig, når hans ansigt maser sig på. Jeg giver op.
DU KAN LÆSE SIDSTE KAPITEL OM ALLAN ABI HER:
