Jeremy Allen White Emmy Awards 2024. Foto: Mark Von Holden/AP/Ritzau Scanpix

Mænd skal ligne rotter nu

Rotter er ikke umiddelbart det mest flatterende at blive sammenlignet med. Små, behårede, skraldespisere. Ikke desto mindre er rotten det hotteste dyr i modeland for tiden.

Bleg, spinkel og utrimmet. Mums! Et nyt og usædvanligt skønhedsideal er ved at tage form i Hollywood og på sociale medier, nemlig fænomenet ‘Gnavermænd‘, som flere internationale medier såsom ‘The New York Times’ og ‘Euronews’ har beskrevet. Begrebet refererer til mænd, hvis udseende minder om mus eller rotter.

Glem Brad Pitt og Chris Hemsworth med deres veltrimmede kroppe og udskårne ansigter. Nu er det de spinkle og kantede typers tur til at hyldes som sexsymboler. Hollywood-stjerner som Jeremy Allen White fra ‘The Bear’, Josh O’Connor fra ‘Challengers’ og Matty Healy fra bandet 1975 fremhæves som eksempler på mænd, der passer ind i denne celebre kategori.

Foto: Ritzau Scanpix

Fænomenet har skabt debat om skønhedsidealer og tiltrækningskraftens mangfoldighed i moderne tid, hvor mænd, der skiller sig ud fra det konventionelle maskuline ideal, findes attraktive. Mens nogle ser det som en fejring af unikhed, har andre kritiseret udtrykket for at styrke snævre skønhedsidealer.

Er ‘Gnavermænd’ en forbigående trend eller et skift i samfundets opfattelse af attraktivitet? Det et svært at sige, men én ting er sikkert: Disse gnaverlignende mænd er sommerens hotteste modefænomener. Så husk solcreme, kære gnavermænd, og nyd jeres tid i rampelyset.  

LÆS OGSÅ

Footer graphics