-Jeg skal det bare.
Sådan siger 44-årige Kenneth, der er tidligere sex- og kærlighedsafhængig.
I mere end 20 år holdt han det hemmeligt, men til sidst måtte han gå til bekendelse overfor sin kone. I dag er han på den anden side, takket være behandling, og det er blandt andet, derfor han har valgt at fortælle om det.
Men hvad var det Kenneth ”bare skulle”?
Han skulle tilfredsstille sin sex-afhængighed med et massivt porno-forbrug og onani. I perioder brugte han timevis hver dag på at kigge på kvinders profiler på Facebook for at jage sit stof.
-Jeg kontaktede ikke de her kvinder. Jeg kiggede bare, og det blev sådan lidt en trance. Jeg kan ikke huske, hvad jeg skulle have lavet i stedet for, fordi jeg var fanget i det. Det var jagten på at finde noget, der stimulerede mig. Den jagt var så stimulerende, fortæller han.
Efterfølgende brugte Kenneth det, han havde fundet, når han onanerede.
Men det afgørende var, at det ikke var lystbetonet for ham. Det overtog hans hverdag, også selvom han udadtil virkede til at have styr på det hele – i takt med at hemmeligheden voksede, blev det vigtigere for ham at opretholde en perfekt facade.
Og det var han faktisk ret god til. Så god at han ikke tror, at nogen nogensinde havde fornemmelsen af, hvad der egentlig foregik.
Alligevel skete der noget. Med tiden begyndte Kenneths afhængighed at få konsekvenser.
– Jeg skubbede mennesker væk, venskaber, og jeg var dårlig til at passe mit arbejde. Jeg levede højt på, at jeg var god til at sætte den her facade op, som om jeg var arbejdsom, men det var alt sammen for at lave plads til min afhængighed, fortæller Kenneth, der også begyndte at lyve overfor sin kæreste.
-Det kunne være simple ting, som at hun kom hjem og spurgte, ”hvad har du lavet i eftermiddag?” Det rigtige svar ville være, at jeg havde siddet og kigget på andre kvinder og onaneret. Men det sagde jeg ikke.
Det fik selvfølgelig også betydning for deres sexliv. Simpelthen fordi Kenneth ikke kunne have sex længere.
-Jeg kunne jo ikke være sikker på, at vi skulle have sex, så for at få mit fix og min udløsning, gjorde jeg det selv. Det er meget usundt i et parforhold.
Det han har det værst med i dag, er, at han havde travlt med, at hans børn skulle opføre sig pænt og ordentligt for ikke at bryde facaden udadtil.
-De skulle passe ind i det billede af, at alt var perfekt. Det er hårdt at kigge tilbage på, fordi sådan vil jeg ikke være.
I perioder sagde Kenneth til sig selv, at det måtte være nok, og så gav han sig selv en ”kold tyrker” – det holdt i 14 dage maks, hvor han var sur og tvær, indtil han måtte have sit fix igen.
-Lige der var jeg glad igen og tænkte, det er jo sådan her, det skal være. Så jeg fortsatte med at dyrke min afhængighed.
Pornoblad som 12-årig
Allerede som dreng havde Kenneth tilbøjeligheden til at blive afhængig. Første gang han mærkede det, var det dog ikke sex, det handlede om, men fodbold. Eller det vil sige: at oddse på fodbold.
Kenneths far hyggede sig engang imellem med at oddse på fodboldkampe, og han tog sønnen med, men for Kenneth blev det hurtigt et fix, han måtte have.
-Hvis jeg tabte på en kamp, skulle jeg hurtigst muligt op i kiosken og finde noget nyt at spille på. Noget af det, der holdt det igen, var, at kiosken skulle have åbent, og der skulle være fodboldkampe at spille på. Men det stak af i noget, jeg faktisk ikke kunne styre.
Han ved ikke, hvordan det stoppede, men hans bedste bud er, at det var, fordi han fandt et andet middel til at få sit fix.
Nemlig porno.
Første gang Kenneth smagte det stof var på en fodboldlejr, da han var omkring 12 år gammel, og nogle af de større drenge havde været købt et pornoblad.
Alle syntes, det var spændende og vildt, men for Kenneth stak det dybere.
-Jeg kan huske, at på et tidspunkt var de andre gået, og jeg sad alene med det her blad. Jeg kan huske følelsen af, at nu havde jeg det for mig selv, og jeg havde tid til at dyrke det. Det var en helt ny verden, der åbnede sig.
-Det var meget dragende. Og jeg kan huske følelsen af, at det ville jeg gerne have mere af.
Efter fodboldlejren tog Kenneth bladet med hjem og havde det under sin seng i mange år, hvor han kiggede i det og brugte det.
-I dag kan jeg se, at jeg har været alt for ung til at håndtere det. Det gik fra at være noget, som jeg syntes var spændende til at være noget, jeg bare skulle. Så snart jeg havde fri fra skole, så havde jeg bare i hovedet, at jeg skulle hjem.
Senere lånte han en pornofilm af en fra parallelklassen, som han overspillede til sit eget bånd, og så tog afhængigheden til.
-Jeg kom til et tidspunkt, hvor jeg ikke rigtig kunne falde i søvn, hvis ikke jeg havde onaneret. Min krop sitrede og kunne ikke finde ro. Så det var ikke med baggrund i en lyst, det var en nødvendighed. Sådan var det ikke hver dag, men jeg kan tydeligt genkalde billedet af at ligge i min seng og ikke kunne sove.
Det er lige netop dér, Kenneths forhold til sex adskiller sig fra den normale seksualitet. Hvor sex for de fleste er præget af lyst, er det for Kenneth præget af pligt. Med andre ord var han på det her tidspunkt blevet afhængig – det vidste han bare ikke.
For Jesper Rusgaard Mogensen, der er ansat som psykolog på Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med seksuelle dysfunktioner, er der imidlertid ingen tvivl om, at Kenneth er såkaldt ’hyperseksuel’.
-Hyperseksualitet vil diagnostisk være, at man har en øget seksualaktivitet. Og det er vigtigt at sige, at det er aktiviteten, der er øget. Det er ikke en seksuel lyst, fordi det er ikke en patientgruppe, der nødvendigvis har mere lyst end andre. Men de bruger den seksuelle adfærd til at regulere andre vanskelige følelser, så det er tvangspræget og føles ude af ens kontrol, om man engagerer sig i adfærden eller ej, forklarer han.
I Danmark anslås det, at omkring tre procent lever med tvangspræget brug af porno, sex eller sexkontakt. Ifølge Jesper Rusgaard Mogensen er det ikke usædvanligt for denne patientgruppe, at de – ligesom Kenneth – lever i en tilsyneladende velfungerende familie med kæreste og børn.
-De ender ubevidst ofte med at angribe hele det liv, de prøver at stable på benene med arbejde og børn og familie. De har én side, der inderligt ønsker at have den relation, og de har en anden side, som kæmper imod den, fordi den samtidig kan være vanskelig at forvalte. De kan føle sig fanget og bundet på en måde, som giver dem en følelse af at være ufrie. Og så finder de det her parallelle univers, hvor de så får en indbildt, vil jeg gerne understrege, følelse af frihed. Fordi det er ikke frit.
Som med andre stoffer er sex for den hyperseksuelle et umætteligt område, forklarer han.
-Vi har at gøre med nogle huller i psyken, som prøver at fylde sig op, men som desværre ikke rigtig når i mål, så derfor skal de ret hurtigt have næste fix eller kontakt, siger Jesper Rusgaard Mogensen.
For Kenneths vedkommende endte det på grund af hans afhængighed et sted, hvor han også kontaktede kvinder over nettet for at søge bekræftelse – man kan også formulere det sådan, at han higede efter kærlighed.
Noget, han i dag selv tænker kan hænge sammen med hans barndom, som overordnet set var helt normal, men i relationen til venner var svær. Ofte havde han som dreng en følelse af ensomhed.
-Jeg havde svært ved at finde venner, hvor jeg var førstevalget. Jeg var lille, og jeg var et nemt offer, hvis de store, seje drenge skulle bruge en at lade tingene gå ud over. Jeg var ikke fysisk i stand til at gøre modstand, og det tror jeg, gjorde noget ved mit selvværd.
Han opdagede dog, at han kunne få succes ved at løse sine ting i skolen og generelt være vellidt, og på den måde skabte han et mentalt værn mod klassekammeraternes drillerier.
-Det minder rigtig meget om noget, jeg senere begyndte at hige efter – at folk skulle kigge på mig og syntes, jeg var fed.
Gik til bekendelse
I 2023 blev dobbeltlivet med løgne og bedrag for meget for Kenneth, og efter 20 år med misbrug af sex og kærlighed besluttede han sig for at gå til bekendelse.
På det her tidspunkt havde Kenneth forelsket sig i en anden kvinde og været sin kone utro.
Bekendelsen strakte sig over to måneder og bestod af flere drypvise tilståelser, som blandt andet førte til, at de opsøgte en parterapeut. I den forbindelse tog Kenneth en test med spørgsmål om hans forhold til sex. Da han fik svaret, var meldingen, at det nok var en god idé, at Kenneth talte med en behandler, når han var klar.
Kenneths første tanke var imidlertid, at det var et scam – at behandleren blot ville tjene penge på ham.
-Jeg troede ikke en skid på det. Han skrev, jeg skulle kontakte ham, når jeg var klar, og jeg tænkte, det bliver så aldrig. Jeg kan smile af det i dag, men bliver også rørt, for han endte med at redde mit liv.
Med hjælp fra sin kone fik Kenneth endelig taget kontakt til en behandler. Selvom hans parforhold hang i laser, og hans kone ikke følte, hun kunne stole på ham, havde han svært ved at tage tyren ved hornene.
-Jeg havde 100 gode grunde til, hvorfor jeg ikke skulle det. Men jeg vidste jo også dybest set, at jeg skulle gøre det. Det var bare tanken om misbrugsbehandling, der gav mig billeder af junkier, der ikke har styr på deres liv – ikke noget, hvor jeg overhovedet hørte hjemme.
Men der var ingen vej udenom, og en dag skulle Kenneth deltage i sin første online gruppeterapi. Efter 10 minutter var alle hans fordomme væk.
-Da jeg så kom ind, var det jo helt almindelige mennesker. De lignede mig, men i alle aldre. Når de åbnede munden, kunne jeg med det samme mærke, at vi havde ting tilfælles.
Efter mere end 20 år med et misbrug, der langsomt, men støt havde vokset Kenneth over hovedet, kunne han endelig give slip og fortælle åbent og ærligt om sine løgne i et forum, hvor nogen greb ham.
-Det var første gang, jeg mødte nogen, hvor jeg tænkte, de forstod, hvordan jeg havde det. Der var et sted, hvor jeg kunne være mig selv. Det føltes helt vildt godt.
Terapigruppen blev den redningskrans Kenneth havde brug for, men forholdet til hans kone, moren til hans børn, stod dog ikke til at redde.
Den dag i dag kalder Kenneth sig for sex- og kærlighedsafhængig, men han er tørlagt så at sige. Han arbejder dagligt med sig selv og mod sin afhængighed – og han mærker, hvordan de to liv, han har levet i så mange år, langsomt smelter sammen igen.
Dermed ikke sagt at alting er fryd og gammen. Afhængigheden lurer altid lige rundt om hjørnet, og han er stadig bange for at falde tilbage.
-Jeg kan få stunder, hvor jeg i et splitsekund ser et eller andet, der trigger mig, fordi jeg finder det fristende. Det kan være en kvinde, der går forbi, og jeg opfatter, at hun smiler til mig. Der kan jeg mærke en følelse af det der gamle fix, og at jeg kortvarigt er ligeglad med alt, hvad jeg har været igennem.
Heldigvis går det bedre og bedre for ham med at overkomme den slags episoder.
-Jeg kan være i flere og flere situationer uden at blive trigget af det. Men det skal på ingen måde forstås sådan, at min afhængighed tager tre måneder at fikse – det er resten af livet, at jeg skal leve med min sygdom. Og det har jeg okay med.
Kildens navn og alder er ændret af hensyn til ønsket om anonymitet. Redaktionen er bekendt med kildens rigtige identitet.
