Har du sovet godt? Det er måske et af verdens mest kedelige spørgsmål. Ingen er oprigtigt interesseret i at høre om andre menneskers søvn. En tilstand, hvor der intet sker. Og hvis der sker noget, en drøm måske, så hjælper det ikke.
Ingen har nogensinde fortalt om en spændende drøm.
I dette afsnit af ‘Gift ved første blik’ snakker de sindssygt meget om, hvordan de har sovet. Nånå.
Umiddelbart tyder ingenting på, at nogle af parrene har været i seng med hinanden endnu. Det er fortsat et platonisk ægteskab, vi har med at gøre.
Katrine og Nicolas holder flere meters afstand mellem sig, fordi deres kemi er på niveau med en kokasse. Det er kritisk og frygteligt.
Men så sker der alligevel sehr schöne sager i Tyskland, hvor stemningen pludselig bliver lummer mellem Rolf og Nina. Mere om det senere. Nu gælder det om at dele procenter ud.
Morten og Søren: 78 %
Gutterne er i Bilbao, og alt er såre godt. Det er ufatteligt – de gik fra nul til hundredetusind på et halvt døgn. Nu opfører de sig, som om de har kendt hinanden mindst 14 dage.
De vågner på hotellet, hvor Søren har sovet dårligt, fordi Morten snorker. Han er et “snorkedyr”, mener de.
“Ej, jeg har det godt med dig, fordi du er dejlig,” siger han.
Det er ikke en dejlig formulering.
De diskuterer noget, der er noget vrøvl over morgenmaden, og det bliver lidt akavet, fordi Morten synes, det lige gik så godt.
“Det hele har været som at drikke et glas vand,” siger han. Eh?
Senere er de ude at gå en tur med en guide, der snakker om noget fra det tolvte århundrede. Det er en uforståelig beskæftigelse. Morten ligner en DF’er til et drag show. Han vil bare væk.
Søren får en gave af Morten, som er en massage. Det er en afledningsmanøvre, fordi han skal slå en prut i fred.
Det er en velkendt situation, at folk prutter for lidt, når de er forelskede. Folk bliver indlagt med skideangst.
Mortens problem er, at han er allergisk overfor gluten og laktose, og hans kost på det seneste har været baseret på følgende: Dej.
“Jeg er en kæmpe idiot,” siger han.
Alt i alt må man dog se det som et rigtig godt tegn. Stemningen er så god, at de ikke kan tage sig af almindelige problemer. Prognosen er stabil.
Frank og Anette: 73 %
Her lærer vi, at Anette sover med ørepropper og spiser piller for at sove, hvilket ifølge Frank skyldes, hun har “særheder omkring sovevaner.”
De skal også på tur og har det sjovt på et museum. Det handler lidt om Kafka, og Anette kan ikke lige huske, hvem han er.
“Processen,” siger Frank, og Anette er sådan lidt “ahaaa”.
Man skal passe på med at snakke for meget om Franz Kafka, når man skal score.
Antallet af tjekkiske forfattere, man nævner, er omvendt proportional med kvinders libido. Alle andre steder end på KUA. Det er ren matematik egentlig.
Men efterfølgende sker der det, at de vil ud på et skib. De finder en båd med et tag, hvor de drikker champagne under en paraply. Det regner hele tiden.
Stemmingen er meget romantisk, indtil Anette siger, hun ikke vil bruge Franks ske til at spise med.
Det er Frank meget nærtagende omkring. Han vil gerne have, at hun bruger hans ske. Og det er så her, man får den tanke, at Frank måske går lidt for meget op i skeer.
“Der gik Lady & Vagabonden i den for mig,” siger han.
Det betyder, han vil knalde med Anette nu.
Set udefra er Anette slet ikke der, og der er muligvis et stykke vej endnu, hvilket er det eneste lille hår i en ellers dejlig ægteskabssuppe for det her modne par.
Katrine og Nicolas: 17 %
Det er ikke godt, der her. Ferien starter med, at Katrine brokker sig hele tiden. Alt er galt. De bor lige ud til vejen og sådan noget. Problemet er i virkeligheden, at hun synes, hendes nye mand er irriterende.
De har haft en snak, hvor de “kom i dybden.” Nu kan de ikke komme op igen.
Nicolas mener, deres forventningsniveau er på 0, og at det er godt, for så kan det “kun gå fremad.”
Alle kan se dette: Det kommer ikke til at gå fremad.
‘Gift ved første blik’ er en septiktank, og de skal bo i den i fem uger. Det er en klassisk situation, og det er, derfor vi ser med.
Vi vil se folk, der står i lort til halsen.
De forsøger at lette stemningen i en gondol, mens de drikker champagne. Katrine mener nu, at det er bølger, som er irriterende.
“Nu skal man time, hvornår man drikker,” siger hun.
Hun vil vide, hvad for nogle serier Nicolas ser. Svaret er ‘Vikings’.
Katrine er ikke interesseret i noget med Thors hammer og mener, der er lang vej med Nicolas, “når man ikke engang ved hvem Tobias Rahim er.”
Alt ved det er tragisk.
Næste morgen sker der det, at hun rævesover for at få hotellet for sig selv, og BAGEFTER SIGER DET TIL HAM.
“Så det var strategisk, at de lod som om du sov?”, spørger Nicolas.
De har herefter en samtale, som er verdens værste.
Katrine vil nu sige, at hun ikke kan lide at sove med Nicolas.
“Optimalt ville der være en dør,” siger hun.
Det er så dårligt. Mine øjne græder. Der står en flaske champagne, som aldrig bliver poppet, da de tager hjem. Det er desværre billedet på deres bryllupsrejse.
Rolf og Nina: 68 %
Rolfina. De skal på tysk spion-museum, og det er måske ikke lige noget, man tænker er særlig romantisk sådan umiddelbart. Men Nina synes, det er federe end MDMA. Hun går i ekstase.
Det har følgende effekt: Rolf får en akut depression. Slet ikke optimalt.
“Du er crazy about it,” siger Rolf, som synes, det er svært at få Ninas opmærksomhed.
Rolf vil 2 ting: Tale færdigt + have Ninas opmærksomhed.
De taler bagefter om “tålmodighedscitronen.” Et ukendt begreb, som er noget, folk på psyk råber om natten.
Rolf vil italesætte museumssituationen, efter de har været der.
“Jeg synes, det er hårdt, at det er et problem, når jeg hygger mig,” siger Nina.
Har hun ikke læst ‘Manualen til Rolf’? Afsnittet om hygge? Det findes ikke. Det er en bog om akroyoga og deep talk.
Psykolog Trine siger, de skal have positive erfaringer med hinanden. Løsningen? De køber pomfritter.
Senere mediterer de på en græsplæne foran en stor sort firmabygning, der ikke er zen.
“Det var dejligt at mærke kroppen,” siger Rolf.
“Jeg har ikke mere at sige,” siger Nina.
Konstatering: Rolf starter 90 procent af sine sætninger med at sige “jeg oplever at…”
Også en konstatering: Det er lort i øret på en helt almindelig tv-seer.
Rolf formulerer noget omkring sin tiltrækning af Nina. Det går fremad, fordi de er ved at få styr på noget, der hedder “funktionsdelen.”
Han ved muligvis ikke, at et parforhold handler om noget følelsesmæssigt.
Men plottwistet er så, at de simpelthen har knaldet. Kæmpe overraskelse, som vi tager imod med kyshånd. Samleje trækker altid prognosen godt op, så ja, aufwiedersehen.
Lars og Lone: 55 %
Det er ved at gå op for Lars, at Lone er en “meget stille pige,” og at hans sind er “lidt anderledes.” Rygtet siger, at folkene bag programmet faktisk havde fundet en anden kandidat til Lone. Et modem. Men de kunne ikke få samtykke, hvis ellers jeg husker rigtigt.
Nu har hun så fået Lars, og han vil gerne se på speedbåde i Athen.
Lone vil ikke se på speedbåde. Hun vil glane og blende kål.
Der sker mærkværdige ting. Blandt andet at Lars tager en selfie med en gummibåd. Atypisk hændelse for menneskearten.
“Vi har forskelligt tempo,” siger Lone.
“Det kan også gå for langsomt”, siger Lars.
Men Lone mener ikke, at NOGET kan gå for langsomt. Med lidt hurtig hovedregning, står det klart, at Lars muligvis først får en tungeslasker i år 2089.
“Jeg har fået en kone, men jeg vil gerne have en kæreste,” siger han. Han smiler, men hans sjæl ligger på sine grædende knæ.
I forbindelse med en turistpræget sightseeing bliver Lars så væk.
“Hvor filan blev han af?”, siger Lone.
Lars kommer tilbage, og de får billet til det gamle Grækenland. Det er primært sandfarvet.
Man kunne godt tro, at det gik skævt, det her, men det går faktisk meget godt.
Lars snakker om at plante frø hele tiden. De skal vandes og vokse, siger han. Det er en metafor for noget med kærlighed, og dét alene betyder, at procenterne går op.
