Øya Festival er en af Norges største og mest kendte festivaler, hvor store internationale navne og tusindvis af gæster flokkes hvert år. En slags Norges svar på Roskilde Festival. Heartbeats var til stede til festivalens 25-års jubilæum for at se, hvordan nordmændene lever festivallivet.
Heartbeats var inviteret til at smage på den nye dessertvogn på Almanak i Operaen. Der var fuld plade på Fritz og Poul-stemning, og det var helt perfekt.
’Vrrrr, vrrrr’ vrisser tre mænd iført hundemaske, da jeg træder ind i deres gård. Pludselig springer den ene op og bider mig i skulderen. Det kan betyde to ting: Bliv eller bliv væk. Jeg valgte at blive.
En særlig gruppe mener, at vi mangler kontakt til naturen, og hvis vi opnår det, kan vi tale med eksempelvis fugle. På en småkold onsdag i gråvejr og mild blæst har jeg været på Assistens Kirkegården for at snakke med fugle, og med en, som tror, at der er hul igennem.
Det virker som om, vi står midt i en magisk ny spirituel guldalder. Overalt støder man på folk, der mediterer, laver ceremonier og søger åndeligheden. Men hvad leder de efter? Og hvorfor lige nu? To selverklærede spirituelle væsner giver os svaret, og Jokeren har inviteret på kaffe og surdejsboller i sit sommerhus.
I tre timer drak jeg kaffe med beboerne i de helt nye lokaler hos Mændenes Hjem med kage til to kroner og rene kanyler til fri afbenyttelse.
En mørk og blæsende novemberaften tog Heartbeats til fyraftensyoga i en kirke på Nørrebro for at se, om den voksende bevægelse med kristen yoga kan noget i et moderne københavnerliv.
El er blevet så dyrt, at det er blevet en luksusvare, man skal tænke sig godt om at bruge. Derfor har vi testet, om det egentlig er så nødvendigt. Heartbeats’ Johanne Nørskov har været testperson.
Kunsthal Charlottenborg havde inviteret på kulturpolitisk topmøde onsdag morgen. Kultureliten var samlet for at svare på, hvilken rolle kulturen og kunsten skal spille i en krisetid. Der var punchlines og moralprædikener i luften, og Heartbeats var med.
